Fund af resistente ESBL bakterier i kød fra kyllinger
Eurofins Steins Laboratorium tilbyder akkrediteret analyse for ESBL producerende E. coli
ESBL-bakterier er et af de hurtigst stigende resistensproblemer verden over. ESBL producerende bakterier er i stand til at nedbryde de antibiotika, der hyppigst anvendes på sygehusene, hvorved en effektiv behandling forsinkes - og måske sættes i gang for sent.
Eurofins Steins tilbyder analyse for ESBL producerende E. coli. Typisk undersøger vi for pos / neg i 5g kød eller i en svaberprøve. Første trin i analysen påviser bakterier, der er i stand til at vokse frem ved tilstedeværelse af cephalosporiner i relativ lav koncentration og identifikation af E. coli blandt de fremvoksede kolonier. En endelig fastlæggelse af, om der er tale om ESBL-producerende E. coli, sker efterfølgende ved en resistensbestemmelse og eventuel gen-påvisning.
ESBL-bakterierne er E. coli bakterier, men der er ikke nogen umiddelbar sammenhæng med de bakterier, som netop har været årsag til sygdomsudbrud i Nordtyskland og også har gjort nogle danskere syge.
Kontakt vores kundecenter på 70 22 42 86 for flere oplysninger. Du kan også sende din forespørgsel til food@eurofins.dk.
