Analyse af drikkevand fra brønde og boringer

Forenklet kontrol - Bestil online her på siden og opnå 250 kr. rabat på listeprisen

Ifølge Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1449 af 14. december 2007 skal vand fra brønde og boringer, som forsyner 1-9 husstande, undersøges regelmæssigt. Der skal foretages en såkaldt forenklet kontrol.

Ved undersøgelsen analyseres for en række forskellige parametre - se Analysepakke DR020 (og information nederst på siden).

Når undersøgelsen skal kunne godkendes af kommunen, skal I også bestille prøvetagning hos Eurofins, da denne skal udføres akkrediteret.

Ønsker du at bestille en omprøve (erstatningsprøve for tidligere prøve med utilfredsstillende vandkvalitet) - kontakt venligst vores kundecenter for bestilling. Dette gælder også, hvis du bestiller en forenklet kontrol for en registreret virksomhed (CVR-nummer).

Kundecenter kontakt: 70 22 42 66 / rentvand@eurofins.dk

Bestil en forenklet kontrol online her - Samlet pris for prøvetagning og analysepakke DR020 - kr. 2475 (rabatten på 250 kr. er fratrukket).

Forenklet kontrol

Analysepakke DR020                        

Forenklet kontrol

Prøvetagning  *

  • Prøvens farve, visuel
  • Prøvens klarhed, visuel
  • Prøvens lugt
  • Temperatur
  • Ledningsevne
  • pH
  • Nitrat
  • Total-P
  • Coliforme bakterier
  • E.Coli
  • Kimtal ved 22 gr. C

Se også oversigt med øvrige drikkevandspakker (med listepriser)

* Forudsætter fast aftale om prøvetagning eller op til 4 uger fra henvendelse. Ved haste prøvetagning (indenfor tre arbejdsdage) tillægges prisen 725 kr.

 

Priserne er gældende frem til 31. december 2010. Alle priser her på siden er anført i DKK og er inkl. moms. Der tages forbehold over for ændringer, fejl og mangler.

 

 

Forenklet kontrol - Det omfatter undersøgelsen

 

Udseende og lugt
Hvis vandet er uklart eller lugter, kan det skyldes stort indhold af jern og mangan eller mangel på ilt, hvad der eventuelt senere må analyseres for.

Kimtal
Der må højst være 200 kim (bakterier) pr. ml ved en temperatur på 22°C. Højere tal tyder på forurening i ledningsnet fra stillestående vand, i ubrugte haner eller fra jord og overfladevand.

Coliforme bakterier
Der må ikke kunne påvises coliforme bakterier ved 37°C. Coliforme bakterier skyldes forurening med organisk materiale fra jord eller overfladevand eller eventuelt snavs i ledningsnet eller trykbeholder.

E-Coli
E-Coli bakterier må ikke være til stede. Det er tarmbakterier fra dyr eller mennesker. Hvis der findes E-Coli bakterier skal vandet koges før det drikkes, da sygdomsfremkaldende bakterier ikke kan udelukkes.

Ledningsevne
Ledningsevne er et mål for vandets indhold af salte. Der er ingen maksimalgrænse. Blødt vand har som regel et lille tal. Et meget stort tal kan være tegn på forurening eller salt - især i kystnære områder.

pH (surhedsgrad)
pH værdien skal helst ligge mellem 7,0 og 8,5. Hvis pH er mindre end 7,0 er vandet surt. Surt vand kan give risiko for, at der er metaller i vandet, ligesom det kan medføre tæring på vandinstallationerne.

Nitrat
Nitratindholdet må højst være 50 mg pr. liter. Nitraten kommer fra nedsivning af gødning, som planterne ikke har kunne optage. For højt nitratindhold kan være sundhedsskadeligt - især for spædbørn.

Fosfor
Fosfor er ikke sundhedsskadeligt. Men indhold af fosfor i vandet kan være tegn på forurening fra spildevand eller overfladevand.

Læs mere i vejledningen

1990 - 2010 Copyright - Eurofins small logo