Poreluft - ORSA rør
Eurofins har indkørt de mest gængse komponenter på ORSA-rør, og vi er nu klar til at tilbyde vores kunder denne ydelse
ORSA-rør er en passiv opsamler, som i opbygning minder om et traditionelt kulrør. Opsamlingsmaterialet er det samme, som findes i de Dräger type B kulrør, som Eurofins Miljø A/S udsender til brug for analyse af poreluft (aktivt opsamlet).
ORSA-røret fungerer ved, at molekyler af luftbårne forureningskomponenter vandrer ind i den diffusive sampler, hvor de fanges på opsamlingsmaterialet, som består af aktivt kul. Idet det aktive kul binder forureningskomponenterne, skabes der en koncentrationsforskel mellem luften i røret og den omgivende luft på lokaliteten. Denne gradient gør, at forureningskomponenterne ”trækkes” ind i røret.
Ved prøveudtagningen skrues låget af sampleren, og røret kan sættes fast i den medfølgende clips. Efter endt opsamling placeres sampleren igen i det medfølgende glas og låget skrues på. Opsamlingstiden skal altid noteres.
På laboratoriet desorberes rørene med et opløsningsmiddel og analyseres ved forskellige gaschromatografiske teknikker. Da rørene skal desorberes, giver denne form for passiv sampling mulighed for at køre prøven igen - modsat ATD-rør, hvor et rør kun giver mulighed for en analyse.
Eurofins Miljø kan analysere ORSA-rør for komponenterne i nedenstående tabel. Analyserne er akkrediterede:
|
Kulrør |
Detektionsgrænse [µg/rør] |
Detektionsgrænse ved en eksponeringstid på 14 dage [µg/m3] |
|
De fem chlorerede Chloroform 1,1,1-trichlorethan Tetrachlormethan Trichlorethen Tetrachlorethen |
0,03 0,01 0,01 0,01 0,01 |
0,22 0,083 0,080 0,076 0,083 |
|
BTEXA, TVOC Benzen Toluen Ethylbenzen M,p-xylen O-xylen C9- og C10-aromater TVOC |
0,01 0,05 0,01 0,01 0,01 0,03 5 |
0,077 0,43 0,095 0,099 0,091 0,26 43 |
|
Chlorerede nedbrydningsprodukter 1,1-dichlorethen cis-1,2-dichlorethen trans-1,2-dichlorethen |
0,03 0,03 |
0,22 0,22 |
|
Chlorethan |
0,03 |
0,19 |
|
MtBE |
0,03 |
0,26 |
Kontakt Lise Sveigaard eller Rita Splidt Pedersen for at høre mere.
Lise SveigaardKey Account Manager - Rådgivere & entreprenører70 22 42 66 / Dir 22 18 50 33

Rita Splidt PedersenKundechef - Rådgivere & entreprenører70 22 42 66 / Dir 20 99 32 20

