Spildevand

Prøvetagning, analyser, test, vurdering af resultater samt rådgivning inden for spildevand, slam og perkolat

Eurofins Miljø udfører rutinemæssigt en lang række kemiske og biologiske analyser
samt økotoksikologiske test for en bred kreds af kunder - herunder:

  • Industrivirksomheder
  • Kommuner
  • Regioner
  • Rådgivende ingeniører
  • Andre laboratorier

Vi råder over en bred vifte af analysemetoder, en landsdækkende prøvetagningsafdeling samt kemikere, mikrobiologer, økotoksikologer og teknikere med en årelang erfaring inden for spildevandsområdet. Det er med til at sikre, at vores kunder får den bedst mulige vejledning, korrekte resultater, vurdering og rådgivning - faktorer som er afgørende, når man skal træffe beslutninger.

Prøvetagning af spildevand

Vi har en landsdækkende service med prøvetagning af spildevand, slam og perkolat. Vores prøvetagere har stor erfaring og viden inden for en lang række brancher og anlægstyper. Dertil kommer, at vi råder over moderne og avanceret udstyr, som gør det muligt at udtage prøver under mange forskellige forhold.

Analyser og test

Eurofins har samlet en meget stor viden og ekspertise, når det drejer sig om analyser og test. Vi kan tilbyde vores kunder landets bredeste vifte af standardanalyser - metaller, miljøfremmede stoffer samt andre organiske og uorganiske parametre, mikrobiologi samt økotoksikologiske test.

Eurofins er desuden en kompetent samarbejdspartner, når det gælder specialanalyser inden for matricer som spildevand og perkolat. Vores medarbejdere er parate til at vejlede i forbindelse med korrekt valg af analyseprogram - herunder valg af relevante metoder og omfang.

Det ligger os altid på sinde at yde en god service - samt levere en dokumentation, som vores kunder kan anvende. Vi stiller vores viden og ekspertise til rådighed for at yde en relevant rådgivning i forbindelse med valg af undersøgelse, vurdering af resultater mv.

Peter Mortensen
Kundechef - Produktions- og forsyningsvirksomheder
70 22 42 66

 

1990 - 2010 Copyright - Eurofins small logo