Miljøpolitik
Miljøpolitikken gælder både for det interne og det eksterne miljø, og den omfatter hele virksomhedens drift – dvs. såvel produktion som salg/service (herefter dækker betegnelsen miljø både det interne og det eksterne miljø)
1
Driften skal tilrettelægges således, at miljøet belastes mindst muligt - og således, at forbruget af energi og råstoffer minimeres mest muligt. Vi skal alle tilstræbe et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, der giver medarbejderne tryghed og arbejdsglæde.
Forbruget af ressourcer samt såvel eksterne som og interne miljøpåvirkninger skal løbende registreres, og vi vil tilstræbe en kontinuert forbedring
3
Et godt miljø er et fælles ansvar for ledelse og medarbejdere, og skal primært sikres igennem en velfungerende miljø- og sikkerhedsorganisation. Hvis en medarbejder påtaler miljø- eller arbejdsmiljømæssige forhold, skal det altid tages alvorligt.
4
Vi kommunikerer åbent om vort ressourceforbrug, vore miljøpåvirkninger samt vore målsætninger – såvel over for egne medarbejdere som omverdenen
5
Væsentlige miljøpåvirkninger skal identificeres i startfasen af alle nye aktiviteter og i størst muligt omfang forebygge disse i gennemførelsen af aktiviteterne
6
Vi skal have en løbende dialog med leverandører, kunder, myndigheder og andre interessenter om forbedring af miljøforholdene ved vores aktiviteter
7
Vi skal til enhver tid efterleve gældende legale bestemmelser på miljøområdet
8
Vore medarbejdere skal være motiveret og instrueret i at handle i overensstemmelse med miljøpolitiken, og vi skal stille de nødvendige ressourcer til rådighed herfor
9
Vi vil fastlægge og ajourføre miljømålsætninger og –mål, knytte konkrete handlingsplaner til disse, og regelmæssigt evaluere på resultatet
10
Medarbejdere vurderes efter faglige og personlige kvalifikationer, og skal sikres en lige behandling. Der må under ingen omstændigheder diskrimineres på baggrund af køn, alder, religion, politisk anskuelse, social baggrund, national/ etnisk oprindelse eller seksuel orientering
11
Vi påtager os et socialt ansvar, og vil vi give plads til at fastholde eller ansætte medarbejdere med nedsat erhvervsevne eller medarbejdere med en anden etnisk baggrund.
12
Alle ansatte skal kunne føle sig trygge, når de er på arbejde. Enhver form for vold, chikane eller trusler herom accepteres ikke.
13
Vi vil målrettet arbejde for at nedbringe sygefravær af hensyn til den enkelte medarbejder og virksomheden
14
Personlig sundhed er først og fremmest den enkeltes ansvar, men vore arbejdsforhold skal understøtte og ledelsen motivere til en sund livsstil – herunder gode kostvaner og motion.
15
Alkohol og arbejdstid hører ikke sammen. Det er ikke acceptabelt at være påvirket/lugte af alkohol. I arbejdstiden må alkohol kun indtages i kantinen, og ved særlige lejligheder (jubilæer, runde fødselsdage og lignende) eller i forbindelse med møder, hvor alkohol tilbydes eksterne personer
16
Retten til røgfrihed skal altid respekteres, hvad enten det gælder faste arbejdslokaler eller møderum. Sikkerhedsorganisationen udarbejder specifikke retningslinier for rygning på de enkelte lokaliteter.
