Anmeldelser
I Danmark skal de fleste stoffer og blandinger / materialer produktregistreres hos Arbejdstilsynet (ProduktRegisteret), hvis der importeres mere end 100 kg om året og produktet sælges til industrien / professionelt brug
Registrering af produkter gælder for producenter og importører, som bringer farlige kemikalier ind i Danmark – uanset om det er som en råvare eller et mellemprodukt, og produktet ikke videresælges.
Produktregistret:
- Er et nationalt myndighedsværktøj, der giver mulighed for at følge brugen af farlige stoffer i Danmark
- Er skabt for at registrere den nationale brug af farlige kemiske stoffer og materialer
- Registrerer både enkeltstoffer og blandinger af stoffer (præparater)
- Giver detaljerede oplysninger om, hvor meget der bruges af bestemte farlige stoffer på et bestemt tidspunkt
Produktregistrering kræver, at der indsendes en række oplysninger om stofferne / blandingerne. Dette indebærer blandt andet:
- Fortrolige sammensætningsoplysninger fra producenten
- Data vedrørende fysisk/kemiske forhold mv.
- Klassificering og mærkning af produktet
Når produktregistret har modtaget alle oplysninger, modtager I et produktregisternummer (PR-nummer) som skal oplyses på produktets sikkerhedsdatablad og på etiketten.
Hos Eurofins kan vi hjælpe jer med at indsende og registrere stoffer og blandinger / materialer til Produktregisteret. Vi kan indhente fortrolige oplysninger om sammensætning hos leverandøren, foretage klassificering og mærkning af blandingerne, udarbejde sikkerhedsdatablade og svare på alle de spørgsmål, der ofte stilles af Produktregisteret.
Vi foretager også produktregistrering i lande som Norge, Sverige og Finland - og kan hjælpe med frivillige registreringer til Giftinformationen.


