Arbejdspladsbrugsanvisning

I Danmark er det et krav, at der udarbejdes en arbejdspladsbrugsanvisning for ethvert farligt stof eller kemikalie, der anvendes på virksomheden - uanset om det er købt i Danmark eller udlandet

Formålet med en arbejdspladsbrugsanvisning er blandt andet, at ansatte skal oplyses om de farer, der er forbundet med at arbejde med stoffet eller materialet, og især instrueres i foranstaltninger mod disse farer.

En arbejdspladsbrugsanvisning skal derfor beskrive virksomhedens lokale forhold for det pågældende stof eller materiale med henblik på medarbejdernes sundhed og sikkerhed - herunder håndtering, værnemidler, førstehjælp, brandslukning m.m.

Det er arbejdsgiveren, der har ansvaret for, at arbejdspladsbrugsanvisningen bliver udarbejdet, og at de ansatte får arbejdspladsbrugsanvisningen udleveret og gennemgået. En arbejdspladsbrugsanvisning skal udarbejdes på baggrund af oplysninger i sikkerhedsdatabladet, eller eventuelt det tekniske sikkerhedsdatablad for produktet, og den kan udarbejdes på flere forskellige måder, fx.:

  • En selvstændig arbejdspladsbrugsanvisning udarbejdet specielt til arbejdspladsen
  • Et sikkerhedsdatablad, hvor der er plads til tilføjelser under de enkelte punkter, suppleret med oplysninger, beregnet til den aktuelle arbejdssituation
  • Et tillæg, som beskriver forhold på virksomheden, hæftet sammen med et sikkerhedsdatablad

Hvilken model, der passer til jeres virksomhed, afhænger af en vurdering af forholdene på virksomheden. Eurofins kan hjælpe med indsamling af data, opdatering af den nyeste lovgivning på området, individuel tilpasning og selve udarbejdelsen af arbejdspladsbrugsanvisningerne.

Vær opmærksom på, at reglerne om arbejdspladsbrugsanvisninger i Danmark stadig er gældende selv om sikkerhedsdatabladene er underlagt EU (REACH).

Ønsker I at få hjælp til at udarbejde arbejdspladsbrugsanvisning eller få rådgivning om det - kontakt Eurofins.

Louise Møller Jakobsen
Kemiingeniør, Rådgivning
70 22 42 76 / Dir 87 54 57 87
Liv Vestergaard
Civilingeniør, Rådgivning
70 22 42 76 / Dir 87 54 57 47

 

 

1990 - 2010 Copyright - Eurofins small logo