REACH

REACH er den samlede kemikalielovgivning i EU, der trådte i kraft den 1. juni 2007 (REACH forordning 1907/2006). REACH står for: Registrering, Evaluering og Autorisation af CHemikalier

Ved du ikke, hvor du skal starte og ende i REACH-labyrinten, så er det en meget god idé at kontakte Eurofins. Vi kan hjælpe dig trin for trin og fortælle, hvad du skal gøre for at leve op til de nye krav.

Loven har til formål at sikre, at de 100.000 forskellige typer kemikalier, der bruges i EU, er dokumenteret med hensyn til sikkerhed for mennesker og miljø. Forordningen kommer til at få betydning for alle virksomheder, der producerer, importerer eller anvender mængder af kemikalier af min. 1 ton pr. år pr. virksomhed (opgjort som enkeltkemikalie). REACH omfatter både enkeltstoffer, stoffer i kemiske blandinger og stoffer i artikler.

Præregistrering - REACH

Præregistreringen for eksisterende stoffer fandt sted fra den 1. juni 2008 til den 1. december 2008. Kemiske stoffer, der ikke er præregistreret eller registreret i denne periode, må ikke importeres, markedsføres eller produceres fra den 1. december 2008.

Nåede du ikke præregistreringen?

Hvis du ikke nåede præregistreringen indenfor den ovennævnte tidsramme, har du pligt til at rette henvendelse til Kemikalieagenturet (ECHA) for at forhøre, om stofferne eventuelt er præregistreret.

Skal vi præregistrere nye stoffer i præparater / produkter?

Ja, hvis man importerer eller producerer stofferne for første gang efter den 1. december 2008, så skal stofferne præregistreres efter mængder:

 >= 1000 t/år  Den 1. december 2009
 >=100-1000 t/år  Den 1. juni 2012
 >=1-100 t/år  Den 1. juni 2017


 

 

Hvem skal præregistrere?

Alle virksomheder med adresse i EU som:

  • Fremstiller eller importerer kemikalier

  • Producerer eller importerer artikler, der er beregnet til at frigive kemikalier

  • Enerepræsentanter for producenter fra tredjelande

Brugere af kemikalier (downstream-brugere) skal ikke præregistrere, medmindre de importerer kemikalier fra lande uden for EU.

Brugere kan fortsætte med at anvende de kemikalier, som er blevet præregistreret eller registreret. Brugere af kemikalier skal sikre sig, at de kemikalier, som de køber fra deres leverandører, er præregistreret eller registreret. Grænsen for præregistrering er 1 ton eller derover pr. stof pr. virksomhed.

Hvis I gerne vil have hjælp til præregistrering eller registrering, så hjælper vi jer gerne med at indsende oplysninger til Det Europæiske Kemikalieagentur. Vi kan også hjælpe med rådgivning generelt, når det gælder REACH.

 

Liv Vestergaard
Civilingeniør, Rådgivning
70 22 42 76 / Dir 87 54 57 47
  •  
    •  
      •  

1990 - 2010 Copyright - Eurofins small logo