REACH - De vigtigste elementer

Kemikalieforordningen REACH trådte i kraft den 1. juni 2007

Formålet med REACH er at sikre beskyttelse af mennesker og miljø, vende bevisbyrden fra myndighederne til industri, indhente data/information om miljø og sundhed, fastlægge sikkerhed, beslutte foranstaltninger til begrænsning af risici, begrænse omfanget af dyreforsøg samt at sikre konkurrencedygtighed for EU´s kemiske industri.

De vigtigste elementer i REACH er:

R: Registration (registrering):
Producenter og importører af kemiske stoffer skal registrere stofferne i et centralt kemikalieagentur. Samtidig med registreringen skal der leveres oplysninger om stoffets miljø- og sundhedseffekter og om risikoen ved at bruge stoffet

E: Evaluation (vurdering):
Myndighederne vurderer forslag til nye forsøg. For udvalgte stoffer vurderes de indsendte data, og om der er behov for mere viden for at kunne afgøre om brugen af stofferne bør reguleres.

A: Authorisation (godkendelse):
De mest skadelige stoffer må kun bruges til de anvendelser, som myndighederne har godkendt.

CH: Chemicals (kemikalier)

REACH betyder store forandringer, og det er vigtigt for den enkelte virksomhed at være godt forberedt. Mange danske virksomheder bliver omfattet af REACH. Det gælder blandt andre:

  • Producenter og importører af kemiske stoffer og produkter (fx vaskemidler, maling, autoplejeprodukter)
  • Professionelle brugere af kemiske stoffer og produkter (downstream brugere)
  • Producenter og importører af artikler, der indeholder kemikalier (fx legetøj, tekstiler, biler, forbrugerprodukter generelt m.m.)

Ved du ikke, hvor du skal starte og ende i REACH-labyrinten, så er det en meget god idé at kontakte Eurofins. Vi kan hjælpe dig trin for trin og fortælle, hvad du skal gøre for at leve op til de nye krav.

1990 - 2010 Copyright - Eurofins small logo