Fødevarer >> Vælg Område >> Kalibreringsprøver, mælk

Kalibreringsprøver, mælk

Sidebar Image

Hos Eurofins Steins Laboratorium producerer vi op mod 40 forskellige typer mælkekalibreringsprøver til kalibrering af FTIR-udstyr. Vores produktportefølje består af alt fra almindeligt uhomogeniseret upasteuriseret tankmælk til en række specialprodukter.

Vi fremstiller mælken hver 14. dag med frisk mælk fra danske mejerier, det vil sige at den sæsonmæssige variation der naturligt findes i mælk, også vil findes i vores kalibreringsprøver. Det er en stor fordel for vores kunder at de kalibrerer deres udstyr med den samme mælk, som de selv bruger.

Vores prøver er tilsat et konserveringsmiddel, som gør at de har en holdbarhed i op til 14 dage ved opbevaring ved 4 °C.

Prøverne bruges på følgende måde:

Prøverne stilles ved stuetemperatur i 60 min, hvorefter de varmes op i vandbad til 38° C i 20 min. Derefter vendes prøverne forsigtigt 20 gange, og måles umiddelbart derefter på FTIR-udstyr. Prøverne kan ikke genbruges.

Vores fremstilling er følgende:

  • Mandag i ulige uger produceres alle mælkekalibreringsprøver

  • Tirsdag afsendes prøverne til kunderne. Prøverne sendes i vores egne flamingokasser med et køleelement så de forbliver nedkølede under transporten i op til 48 timer.

  • Onsdag modtager kunden prøverne.

  • Torsdag omkring kl. 14 sendes resultaterne af mælkens parametre til kunden på email.

Hvis du ønsker yderligere information eller ønsker at bestille vores kalibreringsprøver, er du meget velkommen til at kontakte os.

Kontakt
 
Terese Kellenberger Hybschmann
Leder af kalibreringsafdelingen
Tlf: 70 22 42 86/26 86 41 20