Vælg Område >> Kosttilskud og vitaminer >> Eurofins Vitamin Competence Center

Eurofins Vitamin Competence Center

Sidebar Image

Indenfor den globale Eurofins organisation har vi i Eurofins Steins udviklet et internationalt laboratoriecenter, Eurofins Vitamin Competence Centre, som et førende laboratorium specialiseret i analyser af vitaminer og fungerende  som kompetencecenter indenfor dette område - for hele verden. Kompetencecenteret er placeret i Vejen, og beskæftiger et team af 35 meget erfarne kemikere, mikrobiologer, pharmaceuter og laboranter. Centret tilbyder analyser til industrielle kunder inden for blandt andet fødevarer, foder og ikke mindst kosttilskud.

Kompetencecenteret er i stand til at hjælpe med viden og kvalitetssikring, når det vedrører vitaminer og vitamin-lignende stoffer, samt andre næringsstoffer. Der tilbydes forskellige akkrediterede metoder til analyser af kosttilskud, metoder baseret på EN / ISO-standarder, USP standarder, AOAC-standarder og Biacore standarder. Hvilken metode der bør anvendes afhænger blandt andet af kosttilskudsproduktet, den tilsatte form af vitaminet/næringsstoffet og den tilsatte mængde. Vitamin Competence Center vurderer det specifikke kosttilskud, og afhængig af hvilke analyser der er behov for, tilbydes de bedst egnede metoder til de enkelte produkter.

Kompetencecenteret har ekspertise inden for analyse af råvarer, premixer, tabletter, kapsler (både pulver-og oliekapsler), pulvere som f.eks. slankepulver eller klinisk ernæring, væsker i almindelighed, osv. Fordelene ved at anvende Eurofins Vitamin Competence Centeret er netop erfaringen og kompetencerne hos det højtuddannede personale samt det høje produktions-flow af prøver, som har givet ekspertise inden for næsten alle typer produkter. Det højt specialiserede fokus tilbyder således den mest avancerede service med hurtig leveringstid og markedets bedste priser.