Vores Ydelser >> Food Consultancy >> Fastsættelse af holdbarhed

Fastsættelse af holdbarhed

Sidebar Image

Har du udviklet et nyt produkt og mangler dokumentation for holdbarheden?

Eller har du skiftet en ingrediens i dit produkt ud med en anden? Måske har du blot skiftet råvareleverandør og er i tvivl om, hvorvidt dette har indvirkning på færdigvarens holdbarhed. Eller du har ændret emballagen, og der er derfor behov for at få kigget produktets holdbarhed efter i sømmene.

Det er op til den enkelte fødevareproducent at fastsætte holdbarheden på deres produkter, men det kan være svært at få vurderet holdbarheden korrekt. Eurofins kan hjælpe med en helhedsorienteret løsning, der både omfatter mærkningsrådgivning samt akkrediterede mikrobiologiske, kemiske og sensoriske analyser.

Hvorfor er det vigtigt at få fastsat den optimale holdbarhed?

  • Kundereklamationer kan undgås
  • En mærkevare er kendetegnet ved at kvaliteten er sikret gennem hele holdbarhedsperioden
  • Det deklarerede indhold af næringsstoffer skal overholdes gennem hele holdbarhedsperioden
  • Produktets angivne holdbarhed kan muligvis forlænges og dermed kan produktionsflowet optimeres

Hvad kan vi tilbyde?

  • Mærkningsrådgivning - eksisterer der særlige retningslinjer for holdbarhedsmærkning af netop dit product
  • Er opbevaringsforholdene angivet korrekt på emballagen?
  • Holdbarhedsforsøg hvor dit produkt opbevares ved forhold, der simulerer dit nuværende eller fremtidige marked. Det er også muligt at udføre accelererede holdbarhedsforsøg, hvor dit produkt udsættes for belastende forhold som eksempelvis høj varme eller luftfugtighed, lyspåvirkning eller ganske enkelt fysisk belastning, som dem der kan forekomme under transport.
  • Dokumentation for et angivet indhold af eksempelvis vitaminer eller antioxidanter i hele holdbarhedsperioden.
  • Afklaring af hvad der sætter begrænsningen af dit produkts holdbarhed; skyldes holdbarhedsbegrænsningen fx en harsk smag, en ændret konsistens eller skyldes det nærmere at der er kommet mug på overfladen?

Det er individuelt fra produkt til produkt om det er sensorik, kemi eller mikrobiologi der begrænser holdbarheden, og derfor er det vigtigt, at det er de korrekte analyser der anvendes til at fastsætte holdbarheden på lige præcis dit produkt.