Vores Ydelser >> Food Consultancy >> Fødevarerådgivning

Fødevarerådgivning

Sidebar Image

Eurofins tilbyder rådgivning omkring stort set alle emner indenfor fødevareproduktion og -lovgivning. Eurofins Steins er en kompetent samarbejdspartner, idet vi råder over fagligt kompetente rådgivere og kan underbygge rådgivningen med analyser. Rådgivningen er baseret på vores faglige viden sammen med erfaring og anvendelse af laboratoriets faciliteter.

Der kan opstå forskellige situationer, hvor der er behov for råd og vejledning fra et uvildigt laboratorium. Mange fødevareproducenter har brug for hjælp til problemstillinger indenfor egenkontrol, hygiejne og risikovurderinger, enten generelle problemstillinger eller vurderinger af specifikke områder som risikovurdering af en bestemt mikroorganisme. Prøvetagningsplaner og valg eller tolkning af analyseresultater  er også  områder, hvor vi ofte rådgiver.

Herunder ses en ikke-udtømmende liste over de emner vi typisk rådgiver indenfor:
- Hygiejnekontrol
- Egenkontrolprogrammer
- Vurdering af produktionsprocesser
- Out-sourcing
- Tolkning og anvendelse af nye EU-regler
- Etablering af analyseprogrammer
- Udvælgelse af analyser og analysemetoder
- Tolkning af analyseresultater
- Analyseindkøb
- Konsekvensvurdering
- Udtagning af prøver
- Produktcertificering
- Partnerskabsprogrammer
- Anvendelse af standarder
- Opsætning af næringsdeklaration

Alle rådgivningsprocesser afsluttes med en overskuelig rapport.