Vores Ydelser >> Kemiske analyser - Fødevarer >> Frugt og grønt

Kemiske analyser af frugt og grønt

Sidebar Image

Der er en lang række muligheder for kemiske analyser på frugt og grønt.

Ved produktion af fødevarer er sikkerheden essentiel. Det er vigtigt, at producenten eller forhandleren er sikker på - og dermed tryg ved - at produkterne, som minimum, overholder de krav, der stilles af myndighederne - samt at der er de stoffer i produktet, som kan sikre produktets kvalitet, smag og holdbarhed.

Eurofins tilbyder et meget bredt analyseprogram f.eks. vitamin- og mineralanalyser, tungmetaller, nitrit/nitrat, kvarternære ammoniumforbindelser, allergener, GMO, toksiner, men først og fremmest har vi et stort udvalg af pesticidanalyser, som også kan anvendes til rutinemæssig kontrol.

Man anvender pesticider til at bekæmpe insekter, ukrudt, svampe eller til at regulere plantevækst, men brug af pesticider indebærer en risiko for, at man kan finde restindhold af stofferne i blandt andet frugt og grøntsager.

Der findes europæiske grænseværdier for det maksimalt tilladte restindhold af pesticider i konventionel frugt og grønt. Grænseværdierne kan man finde i EU-forordning 396/2005. Som avler, distributør eller forhandler af frugt og grøntsager er det derfor vigtigt, at man rutinemæssigt kontrollerer, at restindholdet af pesticider i produkterne ikke overskrider de tilladte grænseværdier. Dette gælder også for økologiske produkter, hvor kun meget få pesticider er tilladte at anvende ifølge EU-forordning 889/2008.

Eurofins kan tilbyde multiscreeninger for pesticider på prøver af frugt og grønt, og på de fleste prøvetyper med en analysetid på ned til 72 timer.

Vi kan desuden tilbyde analyser for en række forskellige enkeltmolekyler som for eksempel stråforkortere (chlormequat og mepiquat) og glyphosat.

Få mere at vide om analyserne eller få sammensat et analyseprogram til rutinemæssig screening af jeres produkter.