Vores Ydelser >> Kurser >> Egenkontrol

Egenkontrol

Sidebar Image

Kurser i udarbejdelse og vedligehold af egenkontrolprogram

Det er vigtigt, at en fødevarevirksomhed har et solidt og praktisk anvendeligt egenkontrolprogram. Egenkontrolprogrammet udarbejdes afhængig af virksomhedens art, herunder typer af råvarer og disses forarbejdning. En solid viden hos de medarbejdere der skal bruge og vedligeholde virksomhedens egenkontrolprogram, er en forudsætning for sikker og korrekt håndtering af fødevarer så høj fødevaresikkerhed og -kvalitet kan opretholdes.

Vi oplever virksomheder, der er usikre på, hvordan et egenkontrolprogram udarbejdes og vedligeholdes. Det kan fx være at man er usikker indenfor fastlæggelsen af hvilke bakterier - udover de krav der er anført i mikrobiologiforordningen 2073/2005 - virksomhedens risikovurdering bør forholde sig til, og det dermed muligvis også kan være relevant at analysere for, hvor ofte der skal udtages prøver af produkter og/eller produktionsmiljøet til analyse, og fastlæggelse af grænseværdier og hvad man bør gøre ved overskridelse af disse.

Vi afholder både generiske kurser i opsætning og vedligehold af egenkontrolsystemer, men også målrettede kur-ser for virksomhedens kvalitetsansvarlige og andre medarbejdere, så der kan opnås et højere vidensniveau på kvalitetsområdet og dermed mulighed for forbedring af egenkontrolprogrammet.

Et kursus kan kombineres med udarbejdelse af analyseplan og en decideret gennemgang af selve den pågældende virksomheds egenkontrolprogram af en af vore rådgivere.

Målgruppe: produktansvarlige, kvalitetsmedarbejdere

Kontakt Eurofins for individuelle tilbud på kurser.

Uddannelse af interne auditører

Vi afholder kurser af 3-5 dages varighed til uddannelse af en virksomheds interne auditører. Deltagerne modtager en grundig introduktion til HACCP og egenkontrol, hvorefter der arbejdes praktisk med en auditeringsopgave. Der læres systematisk kontrol af en virksomhed og dennes egenkontrolprogram. Kurset afsluttes med udarbejdelse og præsentation af auditrapport.

Kurset kan med fordel kombineres med en gennemgang af virksomhedens produktion af en af vore rådgivere sammen med de nyuddannede interne auditører.

Målgruppe: kommende interne auditører, produktansvarlige, kvalitetsmedarbejdere

Kontakt Eurofins for individuelle tilbud på kurser.


Egenkontrol uddannelse auditører egenkontrolprogram