Vores Ydelser >> Kurser >> Hygiejne

Hygiejne

Sidebar Image

Hygiejne er ekstremt vigtig, når det gælder produktion af fødevarer, og emnet er relevant for alle, der arbejder med mad, fx fødevareproducenter, cateringvirksomheder og køkkener. Medarbejdere skal være sikre i ansvarlig håndte- ring af fødevarer, og uddannelse er et centralt element i sikring af fødevaresikkerheden.

Hygiejnekurser

Vi afholder kortere og længere kurser indenfor hygiejne, HACCP, kritiske styringspunkter, risikovurderinger og analyseplaner. Kurserne tilrettes typisk efter, om der er tale om et køkken eller en fødevareproducent og efter medarbejdernes specifikke behov, men generiske kurser tilbydes også.

En praktisk gennemgang af produktionsmiljø og eksempler fra virksomhedens eller køkkenets egenkontrol kan inddrages i kurset, hvorved medarbejderne får en praktisk tilgang til, hvordan de håndterer hygiejne i dagligdagen. Fotos fra virksomhedens eller køkkenets egen produktion kan inddrages i undervisningen.

Målgruppe: alle typer af køkkenpersonale, produktansvarlige, kvalitetsmedarbejdere

Kontakt Eurofins for udbud af og priser på kurser.

Årlig træning i fødevaresikkerhed, hygiejne, kvalitet, miljø, arbejdsmiljø

Diverse internationale standarder kræver årlig gentræning af medarbejdere indenfor specifikke områder. Eurofins Steins tilbyder afholdelse af halvdagskurser, som sikrer efterlevelse af standardernes krav; inklusive afsluttende tests af medarbejdernes opnåede viden.

Vi kan skræddersy kursets indhold specifikt efter virksomhedens ønske, om det så er fokus på alle områder af fødevaresikkerhed, hygiejne, kvalitet, miljø, arbejdsmiljø, eller det er specifik fokus på de parametre, der udelukkende har med fødevarehåndtering at gøre.

Der kan også laves en gennemgang af virksomheden inden kurset, hvorved der på kurset kan tages udgangspunkt i specifikke udfordringer for rengøring, reklamationer, kritiske styringspunkter o.a., fx med brug af fotos fra virksomhedens produktion.

Målgruppe: alle medarbejdere i køkkener og fødevareproduktionsvirksomheder

Kontakt Eurofins for individuelle tilbud på kurser.