Kvægbrug >> Drægtighedstest på mælkeprøver >> Drægtighedstest - mere information

Hvor præcis er drægtighedstesten i forhold til inseminørens diagnose?

Sidebar Image

I samarbejde med RYK og 19 malkekvægsbesætninger har Eurofins Steins gennemført en større undersøgelse for at fastlægge, hvor præcis denne drægtighedstest er. Drægtigheden hos flere end 2.000 køer blev undersøgt ved palpation af inseminører, og mælkeprøver fra samme køer blev i laboratoriet undersøgt med drægtighedstesten. Størstedelen af alle mælkeprøver blev udtaget i intervallet 35-70 dage efter inseminering.

På baggrund af laboratoriets prøveresultat inddeles køerne i tre grupper: Drægtig, Tvivlsom og Ikke-drægtig. Ved at sammenligne inseminørens diagnose med laboratorieundersøgelsen, i det tilfælde at der ses bort fra køer i den tvivlsomme gruppe, fås en overensstemmelse på 95 %. Testresultaterne ses i følgende tabel:

 tabel.jpg

Resultater fra Eurofins Steins drægtighedstest sammenlignet med inseminørens diagnose ved palpation. Der er set bort fra tvivlsomt drægtige dyr.

Undersøgelsen viser, at 97 % af dyrene, som inseminøren finder drægtige, ligeledes findes drægtig i laboratorietesten (testens sensitivitet). Det forholdsvis lave antal ikke-drægtige dyr i undersøgelsen medvirker til, at samme grad af overensstemmelse mellem resultaterne ikke findes hos ikke-drægtige dyr. Hos flere af de 19 deltagende besætninger var der kun enkelte dyr, som ved palpation blev erklæret ikke-drægtige. Findes blot ét af disse dyr positive i laboratorietesten, resulterer det i en meget lav specificitet for den pågældende besætnings data. Udgangspunktet for sammenligningen af resultaterne i denne undersøgelse er desuden baseret på den antagelse, at inseminørens diagnose ved palpation er korrekt. Der er ikke lavet opfølgning på denne antagelse. Ej heller er inseminørens diagnose af et dyrs drægtighedsstatus nødvendigvis foretaget samtidig med, at mælkeprøven til laboratorieanalysen blev udtaget. Faktisk varierer de to tidspunkter af praktiske årsager fra ingen eller ganske få dage helt op til med flere ugers mellemrum. I praksis betyder det, at et dyrs drægtighedsstatus kan nå at ændre sig (embryonal-død/abort), og at et dyr går fra at være drægtig til ikke-drægtig på kort tid.

Det er af afgørende betydning at få udpeget drægtige dyr korrekt, endda i højere grad end de ikke-drægtige. Hvis en ko fejlagtigt udpeges som drægtigt uden at være det, kan det have konsekvenser for mælkeproduktionen og dermed besætningens indtægter. Udpeges et dyr derimod fejlagtigt som ikke-drægtigt, vil en geninsemination derimod blot fejlagtigt kunne finde sted.

Af de over 2.000 dyr, der blev testet i denne undersøgelse, fik 110 dyr, svarende til 5,4 %, et inkonklusivt resultat ved laboratorietesten og fik dermed tildelt drægtighedsstatus "tvivlsom". I dette tilfælde anbefales det, at en ny prøve udtages og gen-testes for at fastslå et korrekt resultat. Specielt for tidligt udtagne prøver (ned til 35 dage efter inseminering/bedækning) anbefaler laboratoriet desuden, at det første prøveresultat verificeres med endnu en prøve senere i forløbet for at sikre, at koen stadig er drægtig. Anbefalingen er baseret på, at over en femtedel af drægtige køer oplever et frugtbarhedstab som følge af enten embryonal-død eller abort (Abortmanual, 2. udgave 2010, SEGES).

Konklusionen på undersøgelsen er, at mælkeprøvernes testresultater på tilfredsstillende vis stemmer overens med inseminørens palpationsdiagnose. Analyse af mælkeprøver i laboratoriet er således et glimrende alternativ til bestemmelse af køers drægtighedsstatus ved palpation. Dertil kommer en tidsbesparelse ved blot at skulle indsende en prøve, som enten er nem selv at udtage eller som måske alligevel skulle udtages via RYK, frem for at skulle have foretaget en palpationsundersøgelse.