Karriere i Eurofins >> Stillinger i Danmark >> Dygtig laborant til kemiske analyser af produkt- og materialeprøver

Dygtig laborant til kemiske analyser af produkt- og materialeprøver

Sidebar Image

Til vores kemiske laboratorium hos Eurofins Product Testing A/S i Galten (ved Aarhus) søger vi en fagligt stærk laborant eller laboratorietekniker med solide kompetencer indenfor GC-FID, GC-MS, HPLC og LC-MS analyse.

Om jobbet

Eurofins Product Testing udfører kemiske analyser af forskellige forbrugerprodukter, fødevare-emballage og byggematerialer. Laboratoriet består af 20 laboranter, fordelt på 4 teams, der håndterer alle opgaver fra neddeling, prøveforberedelse, analyse til vedligehold af analyseinstrumenter, beregning og vurdering af analyseresultater. Du vil blive en del af det team der står for analyse, beregning og vurdering af analyseresultater.

Dine faglige og personlige kompetencer 

  • Erfaring med GC-FID, GC-MS, HPLC og LC-MS
  • Erfaring med systematisk vedligehold af analyseinstrumenter
  • Gode instrumenttekniske færdigheder
  • Gode IT-kundskaber inden for Excel og chemstation, openlab el.lign.
  • Gode kommunikations- og samarbejdsevner
  • Kvalitetsbevidsthed og høj fleksibilitet
  • Du arbejder systematisk og effektivt og kan lide et højt arbejdstempo
  • Stabil og positiv og med et godt humør
  • Udviser drive, initiativ og engagement
  • Har en evne til at prioritere dine opgaver og skabe overblik
  • Taler og skriver dansk

Vi tilbyder

Et spændende job, med mange forskellige arbejdsopgaver og en varieret arbejdsdag. Et godt og velfungerende team med en uformel omgangstone. Du bliver en del af en dynamisk international virksomhed i vækst, der er blandt verdens største laboratorier.

Arbejdstid

Arbejdstiden er 37 timer ugentligt (flexordning), og ligger typisk i tidsrummet mellem kl. 07.00 og 16.00. Weekendarbejde vil forekomme i henhold til vagtplan.

Tiltrædelse

01.03.2019

Arbejdssted

Galten ved Aarhus

Yderligere information

Du kan læse mere om Eurofins Product Testing på www.eurofins.dk/product-testing. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder Karen Eske Rasmussen på telefon 26 86 42 17 (kl. 9-16).

Ansøgning

Send din ansøgning samt CV med relevante bilag på mail til job.producttesting@eurofins.dk, senest 17. december 2018. Mærk ansøgning ”Laborant Kemisk Analyse”. Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter når den rette kandidat er fundet.

Vi glæder os til at byde vores nye kollega velkommen.

 

Eurofins er en international laboratoriegruppe med mere end 45.000 ansatte i 45 lande. I Danmark beskæftiger Eurofins 1000+ medarbejdere, fordelt på seks produktionslaboratorier og et nationalt servicecenter, der varetager de fælles stabsfunktioner. Vores kerneydelse er professionel rådgivning, validering, kemiske og mikrobiologiske tests og analyser inden for områderne miljø, fødevarer, foder, materialer samt pharma. Se yderligere på www.eurofins.dk og www.eurofins.com