Karriere i Eurofins >> Stillinger i Danmark >> Eurofins Genomics - AROS søger Laboranter/ Bioanalytikere til genotypningslaboratorium

Eurofins Genomics - AROS søger Laboranter/ Bioanalytikere til genotypningslaboratorium

Sidebar Image

Vi får travlt og søger derfor dygtige laboranter/bioanalytikere til vores High Capacity genotypningslaboratorium i Galten. Der er tale om tidsbegrænsede stillinger, i 4-5 måneder, med mulighed for forlængelse og tiltrædelse snarest muligt.

I mere end 15 år har AROS Applied Biotechnology været en førende leverandør af molekylære analyser af høj kvalitet til medicinalindustrien, forskningsinstitutioner og AgBio. hovedsagelig i Europa. AROS er i dag en del af Eurofins Genomics. Her får du personlig og faglig udvikling, hvis du er ambitiøs og trives med et højt tempo i et fagligt spændende og udfordrende arbejdsmiljø.

Om jobbet i AROS:

Vi arbejder med ekstraktion af nukleinsyrer, genotypning, genekspression og med bioinformatik. Vi rådgiver kunderne om valg og tilrettelæggelse af projekterne og udfører analyserne. I analysedelen arbejder vi med en række forskellige teknologier indenfor bl.a. PCR og Microarrays.

Vi er i dag ca. 40 medarbejdere. Der er et godt teamsammenhold drevet af professionalisme i et dynamisk og levende arbejdsmiljø. 

Dine primære opgaver:

Du vil indgå i et team af dygtige laboranter og assistenter og indgå i udførelsen af følgende:

  • Håndtering, registrering og forberedelse af forskellige prøvetyper (blod, væv, hår og swabs) med henblik på efterfølgende DNA ekstraktion
  • DNA ekstraktioner ved brug af high capacity ekstraktionsrobotter
  • Genotypning ved brug af Microarray teknologi fra Illumina og Affymetrix

Dine faglige kompetencer:

  • Du er uddannet bioanalytiker eller laborant
  • Erfaring fra lignende stillinger vil være en fordel, men ikke et krav
  • Det er en forudsætning, at du behersker engelsk og kan følge engelske manualer for laboratoriearbejdet

Dine personlige kompetencer:

  • Du er omhyggelig og stiller høje kvalitetskrav
  • Du har gode samarbejdsevner og en fleksibel indstilling
  • Du arbejder systematisk, kvalitets- og ansvarsbevist
  • Du er stabil og trives med et højt arbejdstempo
  • Du udviser drive, initiativ, ansvar, overblik og engagement

Arbejdstiden:

Arbejdstiden er 37 timer om ugen og placeres mandag til fredag mellem kl. 06.00 og 18.00

Der kan derudover forekomme arbejde i weekender og aftener.

Tiltrædelse:

Snarest muligt.

Yderligere informationer:

Du kan læse mere om Eurofins på www.eurofins.dk. Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Business Unit Manager Irene Gjermandsen, e-mail: IreneGjermandsen@eurofins.dk.

Ansøgning:

Send din ansøgning med uddannelsesbevis og andre relevante bilag på mail til Job.Aros@eurofins.dk senest den 14. februar 2019. Mærk din ansøgning ”Laborant AROS”. Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter, når de rette kandidater er fundet.

 

Eurofins er en international laboratoriegruppe med mere end 45.000 ansatte i 45 lande. I Danmark beskæftiger Eurofins 1000 medarbejdere, fordelt på seks produktionslaboratorier og et nationalt servicecenter, der varetager de fælles stabsfunktioner. Vores kerneydelse er professionel rådgivning, validering, kemiske og mikrobiologiske tests og analyser inden for områderne miljø, fødevarer, foder, materialer samt pharma. Se yderligere på www.eurofins.dk og www.eurofins.com