Karriere i Eurofins >> Stillinger i Danmark >> Eurofins Genomics/AROS søger medarbejder til Genotypningslaboratorium - Laboratorieassistenter

Eurofins Genomics/AROS søger medarbejder til Genotypningslaboratorium - Laboratorieassistenter

Sidebar Image

Vi får travlt og søger derfor omhyggelige og kvalitetsbevidste medarbejdere til vores High Capacity genotypningslaboratorium i Galten. Der er tale om tidsbegrænsede stillinger med mulighed for forlængelse og tiltrædelse snarest muligt.

I mere end 15 år har Eurofins Genomics været en førende leverandør af molekylære analyser af høj kvalitet til medicinalindustrien, forskningsinstitutioner og AgBio industrien. Vil du bidrage til den høje kvalitet, den gode stemning og være en del af et team med fokus på det kollegiale fællesskab, så har vi jobbet til dig.
                       

Om jobbet i AROS:

Vi arbejder med ekstraktion af nukleinsyrer, genotypning, genekspression og med bioinformatik. Vi rådgiver kunderne om valg og tilrettelæggelse af projekterne og udfører analyserne. I analysedelen arbejder vi med en række forskellige teknologier indenfor bl.a. PCR og Microarrays.

Vi er i dag ca. 40 medarbejdere. Der er et godt teamsammenhold drevet af professionalisme i et dynamisk og levende arbejdsmiljø. 

Dine primære opgaver:

Som laboratorieassistent hos Eurofins AROS vil du være med til at sikre kvaliteten, ved at klargøre prøvemateriale til videre analyse.

Med dine evner til at arbejde struktureret og omhyggeligt, vil dine primære opgaver være at forberede prøver til videre analyse ved at modtage, registrere, og forberede prøvemateriale. Desuden udføre forefaldende opgaver i laboratoriet som udpakning af varer, opfylde med forbrugsvarer i laboratoriet samt medvirke til at holde laboratoriet rent og ryddeligt.

Dine faglige og personlige kompetencer:

For at blive en del af teamet, vægtes dine personlige kompetencer højt, derfor søger vi dig som er:

  • Omhyggelig og stiller krav til kvalitet
  • Stabil og systematisk
  • Udviser gode samarbejdsevner
  • Er selvstændig, ansvarsbevidst og engageret
  • Flexibel og trives med et højt arbejdstempo
  • Det er en forudsætning, at du behersker engelsk og kan følge engelske manualer for laboratoriearbejdet

Da vi vil stå for en grundig oplæring, er det ikke et krav, at du tidligere har arbejdet på et laboratorium. Dog forventes at du har viljen og evnen til at tilegne dig ny viden, og at du har en vis erfaring fra tidligere jobs, hvor PC og tal har været en del af arbejdsdagen.

Arbejdstiden:

Arbejdstiden vil variere, men er ca. 37 timer om ugen og placeres forholdsvis fra mandag til fredag mellem kl. 06.00 og 18.00.

Der kan derudover forekomme arbejde i weekender og aftener.

Yderligere informationer:

Du kan læse mere om Eurofins på www.eurofins.dk. Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Projektleder Louise Keinicke, e-mail: LouiseKeinicke@eurofins.dk.

Ansøgning:

Send din ansøgning med relevante bilag på mail til Job.Aros@eurofins.dk senest den 14. februar 2019. Mærk din ansøgning ”Laboratorieassistent AROS”. Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter, når de rette kandidater er fundet.

 

Eurofins er en international laboratoriegruppe med mere end 45.000 ansatte i 45 lande. I Danmark beskæftiger Eurofins 1000 medarbejdere, fordelt på seks produktionslaboratorier og et nationalt servicecenter, der varetager de fælles stabsfunktioner. Vores kerneydelse er professionel rådgivning, validering, kemiske og mikrobiologiske tests og analyser inden for områderne miljø, fødevarer, foder, materialer samt pharma. Se yderligere på www.eurofins.dk og www.eurofins.com