Karriere i Eurofins >> Stillinger i Danmark >> Eurofins Product Testing søger en ny rådgiver indenfor test af fødevareemballage, bygningsmaterialer, drikkevandsinstallationer og øvrige forbrugerprodukter

Eurofins Product Testing søger en ny rådgiver indenfor test af fødevareemballage, bygningsmaterialer, drikkevandsinstallationer og øvrige forbrugerprodukter

Sidebar Image

Eurofins Product Testing A/S i Galten søger en rådgiver, som har et kommercielt fokus og er stærk indenfor teknisk kommunikation.

Du bliver en del af et team af rådgivere, der servicerer vores kunder indenfor test af fødevareemballage, drikkevandsinstallationer og øvrige forbrugerprodukter. I teamet har vi et godt overblik over relevant national og international lovgivning og yder teknisk rådgivning til vores kunder gennem en forståelse af deres produkter.

Om jobbet

Stillingen er alsidig, og formes og udvikles efter den profil, vi vælger at ansætte. Følgende ansvarsområder vil indgå som en naturlig del af stillingen:

  • Rådgivning af kunder omkring relevante testprotokoller og processen fra produktudvikling til godkendelse
  • Teknisk support til både kunder samt vores internationale team af sælgere
  • Rapportering og formidling af analyseresultater til kunder samt teknisk opfølgning
  • Holde sig opdateret på gældende lovgivning og miljømærker
  • Udarbejdelse af tilbud på test og rådgivning samt opfølgning på disse

Dine faglige kompetencer:

  • Du har god teknisk indsigt og en relevant uddannelse på kandidatniveau (Det mest oplagte er en naturvidenskabelig uddannelse som f.eks. kemi, men det kan også være andre uddannelser med en teknisk vinkel)
  • Du har et kommercielt blik og er forretningsorienteret
  • Ideelt set har du erfaring fra lignende stilling, hvor du har fået indsigt i enten kemiske analyser eller i produktion og udvikling af emballage eller lignende produkttyper
  • Du er god til at sætte dig ind i nyt materiale (f.eks. testprotokoller og lovgivning)
  • Du trives med både rutineopgaver og varierende opgaver – og formår at bevare overblikket over mange opgaver på én gang
  • Du skal have flair for at tale og skrive med kunder - også på engelsk

Dine personlige kompetencer:

  • Du skal have lyst til kundekontakt og til at sælge rådgivning
  • Du er udadvendt og relationsskabende og har kunden i fokus
  • Du har et stort drive og er initiativrig
  • Du er en holdspiller og trives i et travlt miljø og går ikke på kompromis med kvaliteten
  • Du sætter en ære i at overholde deadlines, er serviceminded og har en positiv attitude

Vi tilbyder:

En spændende stilling i en af verdens største laboratorievirksomheder med gode muligheder for personlig og faglig udvikling. Et godt arbejdsmiljø præget af god stemning og en uformel omgangstone.

Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt.

Tiltrædelse:

Snarest muligt.

Yderligere informationer:

Du kan læse mere om Eurofins på www.eurofins.dk. Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte afdelingens leder Nikolaj Røjkjær Andersen, på telefon +45 23 29 85 19.

Ansøgning:

Send din ansøgning med uddannelsesbevis og andre relevante bilag på mail til job.producttesting@eurofins.dk senest den 28. februar 2019. Mærk din ansøgning ”Rådgiver Product Testing”. Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter, når den rette kandidat er fundet.

 

Eurofins er en international laboratoriegruppe med mere end 45.000 ansatte i 45 lande. I Danmark beskæftiger Eurofins 1000 medarbejdere, fordelt på seks produktionslaboratorier og et nationalt servicecenter, der varetager de fælles stabsfunktioner. Vores kerneydelse er professionel rådgivning, validering, kemiske og mikrobiologiske tests og analyser inden for områderne miljø, fødevarer, foder, materialer samt pharma. Se yderligere på www.eurofins.dk og www.eurofins.com.