Karriere i Eurofins >> Stillinger i Danmark >> Kemiker med interesse for salg

Kemiker med interesse for salg

Sidebar Image

Eurofins Agro Testing Danmark A/S søger en Kemiker eller en ny kollega med tilsvarende baggrund, med interesse og flair for salg og kundeservice. Eurofins Agro servicerer den "grønne sektor". Den grønne sektor består af alle områder inden for landbrug, gartneri, skovbrug samt relaterede rådgivningstjenester, forskningsinstitutioner og virksomheder i tilknytning hertil.

Ansvarsområder:

Som kemiker med hovedområde for salg og rådgivning af kunder inden for analyser, får du titlen som Account Manager (AM). Du vil efter grundig oplæring, få ansvaret for salgsaktiviteter i Eurofins Agro Testing Danmark A/S i samarbejde med den administrerende direktør, som du vil være i reference til.

Jobindhold:

Salg- og kundeservice herunder:

  • Optimering og udvikling af produktkonceptet, som består af de analysepakker vi tilbyder kunderne.
  • Salgsstrategi og forretningsplan i samarbejde med direktøren
  • Salgssupport, reklamationer og kundeaftaler i samarbejde med øvrige kemikere/kundesupport
  • Nationalt samarbejde om kunde- og analyse aktiviteter
  • Samarbejde inden for International Business Line Agro
  • Forbedring og udvikling af nye kundeløsninger

Dine kompetencer:

  • Har produkt- og analysefaglig baggrund inden for området.
  • Uddannet kemiker eller lignende
  • Har kommerciel baggrund eller interesse inden for salg og kundeoptimering
  • Arbejder målrettet og fokuseret
  • Solidt kendskab og interesse for IT  
  • Engelsk i skrift og tale på forretningsniveau

Vi tilbyder:

Et spændende og udfordrende job, i en dynamisk og fremadrettet international virksomhed. Eurofins er en af verdens største laboratorievirksomheder, med rige muligheder for personlig og faglig udvikling. Du vil indgå i et team af dygtige og gode kolleger i et godt arbejdsmiljø præget af god stemning og en uformel omgangstone. Din hverdag vil være afvekslende hvor ikke to dage er ens.

I forbindelse med salgsarbejdet stiller virksomheden mobiltelefon, computer og netopkobling til rådighed. Ligeledes vil der være firmabil til rådighed efter nærmere aftale med direktøren.

Arbejdssted:

Dit hovedarbejdsted vil være Ladelundvej 85, 6600 Vejen. Der vil være rejse aktivitet i Danmark og til udlandet.

Tiltrædelse:

1. april 2019 eller snarest herefter

Yderligere informationer:

Du kan læse mere om Eurofins på www.eurofins.dk. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte adm. direktør Steen Jensen på tlf.: +45 20 20 30 92 eller e-mail: SteenJensen@eurofins.dk.

Lyder jobbet som noget for dig?

Vi ser frem til at modtage din motiverede ansøgning og dit CV senest den 25. februar 2019. Vent ikke med at sende din ansøgning, samtaler forventes afholdt i uge 9-10
Send venligst din ansøgning og CV pr. mail til job.agro@eurofins.dk og mærk ansøgningen ”Kemiker/Account Manager”.

 

Eurofins er en international laboratoriegruppe med mere end 45.000 ansatte i 45 lande. I Danmark beskæftiger Eurofins 1000+ medarbejdere, fordelt på seks produktionslaboratorier og et nationalt servicecenter, der varetager de fælles stabsfunktioner. Vores kerneydelse er professionel rådgivning, validering, kemiske og mikrobiologiske tests og analyser inden for områderne miljø, fødevarer, foder, materialer samt pharma. Se yderligere på www.eurofins.dk og www.eurofins.com