Karriere i Eurofins >> Stillinger i Danmark >> Laborantpraktikanter (1)

Laborantpraktikanter

Sidebar Image

Eurofins Miljø A/S søger fire dygtige laborantpraktikanter til foråret 2019

Med tiltrædelse den 1. februar 2019 søger Eurofins Miljø A/S fire laborantpraktikanter til vores laboratorier i Vejen.

Du vil få et spændende udviklings- og læringsforløb - og vil indgå i et team af dygtige og gode arbejdskolleger.

Eurofins Miljø er et af Danmarks største miljølaboratorier. Vi arbejder primært med kemiske og mikrobiologiske undersøgelser af vand, jord og luft – samt tilhørende rådgivning inden for miljøområdet.

Eurofins Miljø varetager det fulde forløb af en undersøgelse – fra den indledende planlægning, over prøvetagning og gennemførelse af analyser til evaluering af resultater. Vi kan også udføre delopgaver – helt efter kundens behov og ønsker.

Vi lægger vægt på, at vores nye laborantpraktikanter har opnået flotte resultater på studiet samt har følgende kompetencer:

• Gode it kundskaber, specielt inden for Excel
• Gode kommunikations- og samarbejdsevner
• Kvalitetsbevidsthed og høj fleksibilitet
• Initiativrig og ikke mindst i besiddelse af et godt humør.

Arbejdstid:

Arbejdstiden er 37 timer ugentligt, og ligger typisk i tidsrummet mellem kl. 07.00 og 17.00.

Yderligere information:

Uddannelsesansvarlig Morten Nielsen kan kontaktes på telefon 21 19 08 17. Du kan læse mere om Eurofins Miljø på www.eurofins.dk.

Sted:

Du kommer til at arbejde i et eller to af vore laboratorier på adressen Ladelundvej 85, 6600 Vejen.

Ansøgning:

Send din ansøgning til jobeurofinsmiljo@eurofins.dk senest den 30. august 2018

Vi glæder os til at høre fra dig.

Eurofins indgår i den internationale gruppe Eurofins Scientific med mere end 35.000 ansatte i 43 lande - en succesfuld koncern i stærk vækst. Eurofins beskæftiger 1000 medarbejdere i Danmark - kemikere, biologer, økotoksikologer, mikrobiologer, farmaceuter, dyrlæger, ingeniører, teknikere, laboranter samt en række administrative funktioner. Vi arbejder med professionel rådgivning, validering og specialiserede kemiske og mikrobiologiske test og analyser inden for områderne farma, miljø, fødevarer, foder, materialer og produkter.