Karriere i Eurofins >> Stillinger i Danmark >> Leder til rådgivningsafdeling

Leder til rådgivningsafdeling

Sidebar Image

Hos Eurofins Product Testing A/S i Galten søger vi en ambitiøs leder til vores rådgivningsafdeling, som rådgiver og supporterer vores kunder indenfor test af materialer og produkter. Vores kerneområder ligger indenfor produkter som byggematerialer, emballage, drikkevandsinstallationer og forbrugerprodukter generelt.

Du bliver leder af vores rådgivningsteam bestående af 6 erfarne kolleger foruden dig selv. Ud over ledelse af teamet, bliver du en del af laboratoriets centrale lederteam og får en vigtig rolle i udviklingen af både rådgivningsforretningen og af laboratoriets kerneydelse, som er kemiske test af materialer og produkter.

Om jobbet:

Som leder af rådgivningsafdelingen får du til opgave at koordinere ressourcerne i teamet, og at sikre, at vi er gearet til kundernes forventninger - også i fremtiden. Du skal være med til at udbygge samarbejdet med eksisterende og nye kunder sammen med de øvrige rådgivere og resten af organisationen som helhed.

Teamet yder support, rådgivning og tilbudsgivning til vores kunder og til vores internationale salgsteam gennem en forståelse af kundernes produkter og industrier og den bagvedliggende lovgivning.

Teamet har ligeledes ansvaret for rapportering og formidling af analyseresultater til kunden samt teknisk opfølgning på disse.

Dine faglige kompetencer:

Du har erfaring med ledelse af teams eller projektledelse, er teknisk velfunderet og brænder for at udvikle forretningen. Du motiveres af at opnå resultater og i at skabe kundeværdi. En baggrund indenfor rådgivning eller indenfor produktion og udvikling af produkttyperne i vores kerneområde, vil være en stor fordel.

Vi vægter højt, at du er forretningsorienteret og har et kommercielt mindset, og det er vigtigt, at du er god til at formulere dig både skriftligt og mundtligt på både dansk og engelsk

Dine personlige kompetencer:

Du er udadvendt og relationsskabende, har et stort drive og har kunden i fokus. Du er en empatisk leder der forstår at motivere dine medarbejdere og sikrer, at teamet kender retning og mål. Det er naturligt for dig at gribe telefonen og tale med kunder og forretningsforbindelser for på den måde at finde ud af, hvordan vi skaber mest værdi hos vores kunder.

Du går ikke på kompromis med kvaliteten, og sætter en ære i at overholde deadlines.

Vi tilbyder:

En spændende stilling i en af verdens største laboratorievirksomheder med gode muligheder for personlig og faglig udvikling. Et godt arbejdsmiljø præget af god stemning og en uformel omgangstone.

Tiltrædelse:

Gerne 1. maj eller 1. juni 2019

Yderligere informationer:

Du kan læse mere om Eurofins på www.eurofins.dk. Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Deputy Director Nikolaj Røjkjær Andersen på tlf.: 2329 8519.

Ansøgning:

Send din ansøgning med uddannelsesbevis og andre relevante bilag på mail til job.producttesting@eurofins.dk senest den 12. marts 2019. Mærk din ansøgning ”Leder til rådgivningsafdeling Product Testing”. Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter, når den rette kandidat er fundet.

 

Eurofins er en international laboratoriegruppe med mere end 45.000 ansatte i 45 lande. I Danmark beskæftiger Eurofins 1000 medarbejdere, fordelt på seks produktionslaboratorier og et nationalt servicecenter, der varetager de fælles stabsfunktioner. Vores kerneydelse er professionel rådgivning, validering, kemiske og mikrobiologiske tests og analyser inden for områderne miljø, fødevarer, foder, materialer samt pharma. Se yderligere på www.eurofins.dk og www.eurofins.dk