og kom med til en gratis inspirationsdag i Ishøj
Se nyhedsbrevet i din browser 

I dette nyhedsbrev kan du se frem til at læse om:

  • Medicinrester fundet i drikkevandet
  • PFAS i bygningsmaterialer
  • Gratis inspirationsdag i Ishøj
  • Nye pumper til asbest i luft analyser

Derudover kan du også se vores åbningstider i julen.

God læselyst - og glædelig jul.

Medicinrester fundet i det danske drikkevand for første gang

Der er fundet medicinrester i både vandboringer og vand fra vandværker. Der er i alt blevet fundet 11 forskellige lægemidler, alle dog i lave koncentrationer – mindre end 0,03 µg/l. 

Undersøgelsen er lavet med en non-target screening af drikkevandet fra 17 vandværker fra Danmarks største vandforsyninger, som i alt leverer vand til mere end hver 3. dansker.

Medicinrester ender ofte i spildevandet, men det er usikkert, hvordan de er endt i drikkevandet. Det kræver flere undersøgelser at lokalisere kilderne til medicinrester. 

Hvis du vil vide mere om undersøgelsen kan du læse denne artikel (kræver abonnement).

PFAS er efterhånden fundet mange steder i miljøet, og nye undersøgelser viser, at der også er PFAS i byggematerialer.

Problemet med PFAS i byggematerialer er, at frigivelsen til miljøet er anderledes, end det er i jord eller vand. Den primære del af PFAS stofferne i materialerne er nemlig precursor-PFAS stoffer, som er forstadierne til de PFAS stoffer, der i dag bliver analyseret for i jord og vand. 

Precursor-PFAS stoffer kan, når de bliver nedbrudt, danne en høj koncentration af skadelige PFAS stoffer, som herefter kan vandre gennem jordsøjlen sammen med vand og forurene både drikkevand og grundvandsreserver.

Undersøgelser har vist, at der kan være PFAS i maling, beton, linoleum, tapet og glaserede klinker.

Kom til inspirationsdag om asbest, geotekniske analyser og jord i Ishøj

31. januar kan du deltage i vores gratis inspirationsdag (roadshow) i Ishøj.

Du kan se frem til en dag, hvor du får den nyeste viden indenfor jord- og asbestanalyser, samt oplæg fra Norrecco om jordvask og rensning af PFAS-forurenet jord samt et oplæg fra JUN om øget brug af jord i fremtidens vejbyggeri.

Skal du med? Så tilmeld dig allerede i dag.

Nye high-flow pumper
- kortere prøvetagningstid

Vi har indkøbt nye asbestpumper, der kan køre en flow på 8,5 L/min.
Det betyder, at disse pumper reducerer prøvetagningstiden væsentligt i forhold til tidligere.

Analysemetoden til måling af asbestfibre i luft overholder kravene i det nye EU direktiv, som træder i kraft i 2027. I direktivet er der krav til analysemetoden, og der skal enten bruges en SEM eller TEM analyse til asbestfibre i luft.

Med SEM og TEM metoderne er det muligt at måle selv tynde asbestfibre, som ikke kan findes med PCM metoden, der indtil nu har været den metode, som oftest bliver brugt i Danmark. 

Åbningstider i julen

Vi holder naturligvis åbent på laboratoriet i hele uge 51 samt den 27., 28., og 29. december. 

Der er dog nedsat bemanding i uge 52, da nogle af vores medarbejdere holder juleferie. Du kan selvfølgelig stadigvæk få lavet analyser i denne uge - men har du et større parti, som skal analyseres, er det en god idé at kontakte os på forhånd.

Og så er vi tilbage på fuld kraft på laboratoriet igen 2. januar 2024.


og nu er der vist kun tilbage at sige:

Glædelig jul og godt nytår 

- og tak for at du læser vores nyhedsbrev.

Eurofins Miljø
Ladelundvej 85, 6600 Vejen
Denmark

Afmeld nyhedsbrevet

Sent by MailerLite