JavaScript is disabled. Please enable to continue!

Mobile search icon
Eurofins Danmark >> Product Testing >> Om Os
Test og rådgivning inden for forbrugerprodukter, byggematerialer, emballage

Om Os

Your industry, our focus

Kurser og Seminarer

Om Eurofins Product Testing

Rådgivning og Analyse af Industri- og Forbrugerprodukter

Eurofins Product Testing A/S er specialiseret i test, rådgivning og certificering af produkter til industrien og forbrugeren. Vi hjælper med at imødekomme gældende krav til produkters kvalitet og sikkerhed, hvad enten det drejer sig om lovmæssige krav, egne kvalitetskrav eller begge dele.

Laboratoriet tilbyder en bred vifte af tjenester til industrien og importører inden for emission, migration, indholds- og effektivitetstest. Foruden produkttest kan vi hjælpe din virksomhed med at få klarhed over lovgivning og dokumentation.

Vores kundekreds omfatter globale producenter, importører, distributører og forhandlere af bl.a. byggeprodukter, drikkevandsinstallationer, fødevarekontaktmaterialer, værnemidler (PPE), kosmetik, legetøj og andre forbrugerprodukter.

Global Rækkevidde - Lokal Service

Eurofins Product Testing A/S er en del af Eurofins Scientific - et globalt laboratorienetværk, som omfatter mere end 900 laboratorier i 62 lande. Eurofins Scientific er en international life science virksomhed, som tilbyder et unikt udvalg af analyser til kunder inden for mange forskellige industrier, med det formål at gøre livet og vores miljø mere sikkert, sundere og mere bæredygtigt.

Som kunde hos Eurofins Product Testing A/S får du adgang til vores globale Eurofins netværk i både Asien, USA og Europa. Din lokale kontaktperson står for alt kontakt til andre laboratorier og du får derved nemt adgang til den rette løsning i det brede katalog af Eurofins ydelser. Vores globale netværk sikrer, at det er nemt, sikkert og pålideligt at handle produkttest globalt, med en service som er lokal.

Viden og Erfaring

Eurofins Product Testing A/S har til huse i Galten - mellem Silkeborg og Århus. Laboratoriet, der blev etableret i 1981, har siden starten arbejdet med analyser og test af produkter og materialer samt tilhørende rådgivning.

Laboratoriet er bl.a. global markedsleder inden for emissionstests og driver det højeste antal emissionstestkamre på verdensplan. Ved hjælp af disse kamre dokumenterer vi produkters sikkerhed i forhold til nationale VOC-regler og forskellige mærkningsordninger.

Vores team af rådgivere inden for fødevarekontaktmaterialer og drikkevandsinstallationsprodukter har gennem mange år hjulpet producenter, distributører og forhandlere med tests af materialer, som kommer i kontakt med vores fødevarer og drikkevand samt korrekt dokumentation. Vi har stor erfaring i at teste, om produkter afgiver skadelige stoffer, når de kommer i kontakt med forskellige materialer såsom plastik, gummi, glas, metal, pap, papir m.m.

Hos Eurofins Product Testing er vi specialister i indholdstest, effektivitetstests og andre kemiske test af handsker og andet personligt beskyttelsesudstyr, kosmetiske og personlige plejeprodukter, desinfektions- og rengøringsmidler, e-cigaretter, legetøj mv.

Derudover driver vi en udviklingsafdeling, hvor vores kemikere hjælper kunderne med skræddersyede løsninger.