JavaScript is disabled. Please enable to continue!

Mobile search icon
Eurofins Danmark >> Milk >> Ydelseskontrol

Ydelseskontrol

Sidebar Image

Hos Eurofins Milk Testing Denmark A/S Analyserer Vi Prøver fra Enkeltkøer på Vores FTIR-Udstyr

Ydermere tilbyder vi en række veterinæranalyser på den samme mælk, dette kan du læse mere om her.

Som noget helt nyt tilbyder vi en samlet leveringstid på 72 timer fra udtagningstidspunkt til alle resultater sendes til kunden. Vi tilbyder hele pakken, hvilket inkluderer:

  • Emballage: Vi sørger for at fremsende emballage til kunden med konserveringsmiddel og stregkoder så identificeringen af køerne er entydig.

  • Transport og logistik: Vi leverer den tomme emballage og sørger for at afhente denne hos kunden igen. Transport af mælken sker på biler med køl, så vi bevarer mælkens friskhed.

  • Analyse og afrapportering: kunden bestemmer selv hvilke analyser man ønsker, vi sørger for at afrapportere direkte til kunden enten via vores eLIMS system eller gennem anden rapportering.

Vi tilbyder følgende analyse-parametre:

Fedt & Protein

Med den nyeste FTIR-teknologi måler vi fedt og protein i mælk fra individkøer. Med dette værktøj kan mælkeproducenten determinere det udbytte han har på de enkelte køer i sin besætning.

Celletal

Mastitis, eller yverbetændelse, kan medføre et dårligere udbytte. Mælkens celletal kan afsløre begyndende mastitis. Et celletal over 200.000 celler pr. mL mælk kan indikere begyndende mastitis. Hos Eurofins Milk Testing A/S kan vi analysere enkeltkøers celletal i mælken på et flowcytometer.

Ketose

Besætningens energibalance kan bestemmes ud fra de to ketose-værdier BHB og Acetone, som måles for hver enkelt ko. Hvis BHB er over 0,03 mmol/L og Acetone er over 0,00 kan der være mistanke om sub-klinisk ketose for en besætning. Hos Eurofins Milk Testing A/S kan vi måle ketoseværdierne for enkeltkøer på vores FTIR-udstyr.

Urea

Urea i mælken fra enkeltkøer er en indikator for koens evne til at omsætte protein, og dermed også fodrets sammensætning. I enkeltkøer bør urea være et sted mellem 2,85 og 8 mM, hvis niveauet er højere eller lavere, skal der tages forbehold i fodringen for ikke at påvirke ydelsen.

Antibiotika/hæmstoffer

Mejerierne har som regel nul-tolerance overfor antibiotika i mælken. Hvis man gerne vil identificere hvilken ko der er behandlet med antibiotika, kan vi hos Eurofins Milk Testing Denmark A/S lave denne analyse. Vi kan sørge for korrekt emballage, transport til og fra laboratoriet, analyse og afrapportering af prøverne inden for 24 timer. Det eneste, du selv skal gøre, er at udtage prøverne ved malkning. Kontakt os for at høre, hvad vi kan gøre for dig.

Frie Fedtsyrer (FFA)

Frie fedtsyrer er en indikator for kvægets ernæring, bakteriekontaminering og mælkens filtrering og opbevaring. Normalt niveau for FFA i råmælk er mellem 0,5 og 1,2 mmol/100g. Et højt niveau af FFA i råmælk forårsaget af lipolyse kan ødelægge kvalitetsegenskaberne i mælkeprodukter.

Fedtsyreprofiler

Animalsk fedt anses normalt for værende mere usundt i forhold til vegetabilsk fedt. Mælkens fedtsyresammensætning kan derimod gøre mælkefedt sundere end normalt animalsk fedt. Hos Eurofins Milk Testing Denmark A/S kan vi generere en hel fedtsyreprofil ved at udføre fuldspektrum FTIR-analyser af mælken, og dermed bestemme koncentrationen af de forskellige fedtsyrer. Fedtsyresammensætningen i mælk fra en besætning bliver bestemt ud fra avl, fodring, besætningens management, laktationsstadiet og sæsonen.

Kontakt os

Hvis du ønsker yderligere information eller ønsker at bestille vores kalibreringsprøver, er du meget velkommen til at kontakte os.

Kundecenter/Customer Support, Ydelseskontrol

Kundecenter/Customer Support
Ydelseskontrol
+45 70 22 42 86
+45 23 29 84 60
dk_kokontrol@ftn.eurofins.com
Anne-Sofie Ladekjær-Mikkelsen

Anne-Sofie Ladekjær-Mikkelsen
Managing Director
Eurofins Milk Testing Denmark
+45 27 10 54 65