Tungmetaller i bygningsmaterialer

Tungmetaller er grundstoffer, der naturligt forekommer i miljøet. Mange tungmetaller såsom bly (Pb), cadmium (Cd), nikkel (Ni), zink (Zn), chrom (Cr), kobber (Cu), arsen (As) og kviksølv (Hg) har gennem tiden blevet brugt i en lang række byggematerialer på grund af deres birdrag til tekniske egenskaber, som holdbarhed, korrosionsbeskyttelse og farve.
Brugen af tungmetaller i byggematerialer har fundet sted i mange årtier, og nogle bruges fortsat den dag i dag. Med tiden er vi som samfund dog blevet opmærksom på de sundheds- og miljøskadelige konsekvenser, som tungmetallerne kan have. Det har medført, at brugen af flere af disse stoffer i byggesammenhænge er blevet reguleret og i mange tilfælde forbudt.
Tungmetaller kan udgøre en betydelig risiko ved ombygning, renovering og nedrivning, hvis materialerne ikke identificeres og håndteres korrekt. Det kan medføre både sundhedsfare for de udførende og potentielle miljøbelastninger, hvis affald håndteres forkert.
Herunder kan du læse mere om udvalgte tungmetaller, deres tidligere brug og regulering:
Arsen
Arsen er skadeligt for både miljøet og mennesker. Tidligere blev det brugt i blandt andet træbeskyttelsesmidler og maling, men siden 1994 har det været forbudt at bruge arsen i byggematerialer.
Bly
Bly er et miljø- og sundhedsskadeligt tungmetal. Bly kan bla. optages gennem huden og ophobes i kroppen.
Bly har været anvendt i forskellige bygningsmaterialer gennem tiden. Bly er et blødt og fleksibelt materiale, som tåler vand, hvorfor det ofte har været anvendt i forbindelse med for eksempel taginddækninger. Blyforbindelser har, grundet sine gode egenskaber, været anvendt som pigment i mange forskellige materialer, blandt andet blyholdig maling, som har en stor modstandsdygtighed overfor slid.
Da bly har store sundheds- og miljøskadelige konsekvenser, har det været forbudt at anvende i Danmark siden 2007.
Cadmium
Cadmium er primært blevet brugt i legeringer, men kan også findes i forskellige typer af maling. Cadmium i byggematerialer har været forbudt siden 1982.
Nikkel, zink, chrom og kobber
Tungmetallerne nikkel, zink, chrom og kobber har været anvendt i forskellige materialer, såsom maling.
Nikkel, zink, chrom og kobber anvendes fortsat i byggematerialer.
Kviksølv
Kviksølv har en lang række af sundheds- og miljøskadelige virkninger. Kviksølv findes typisk i vægmaling og elektriske apparater. Kviksølv i byggematerialer har været forbudt siden 1994.
Hvordan kan vi hjælpe dig?
Hos Eurofins Miljø kan du få lavet akkrediterede og kvalitetssikrede laboratorieanalyser af bygningsmaterialer med henblik på at identificere og kvantificere indholdet af tungmetaller.
Vi analyserer rutinemæssigt for:
- Arsen (As)
- Bly (Pb)
- Cadmium (Cd)
- Chrom (Cr)
- Kobber (Cu)
- Nikkel (Ni)
- Zink (Zn)
- Kviksølv (Hg)
Vi kan også analysere for andre metaller efter behov. Vores analyser kan indgå som en del af forundersøgelser, kortlægninger og dokumentation i forbindelse med miljøscreening af bygninger – både før renovering, nedrivning og i forbindelse med affaldshåndtering.
Ved at analysere materialer på forhånd sikrer du, at arbejdet kan planlægges og udføres lovligt, sikkert og uden unødige forsinkelser eller omkostninger.
Du kan altid kontakte os, hvis du har spørgsmål til eller skal have lavet analyser af tungmetaller i bygningsmaterialer:



Andreas Vestergård Andersen
Kunderådgiver

Gry Sander Janniche
Laboratoriechef - Ishøj
60 20 59 12
GrySander.Janniche
@etn.eurofins.com

Hanne Sadolin
bussiness development director