JavaScript is disabled. Please enable to continue!

Mobile search icon
Bliv klogere >> Nørdet viden >> TEM asbest

Asbestanalyser med TEM

Sidebar Image

TEM asbestanalyse

Når asbest skal påvises i bygningsmaterialer, er præcision vigtigt for både sikkerhed, dokumentation og for at overholde lovgivningeb. Derfor er det vigtigt at vælge den rette analysemetode, som afhænger af hvilket materiale, du skal have analyseret.

Asbest er en samlet betegnelse for seks forskellige, naturligt forekommende mineralfibre: chrysotil, amosit, crocidolit, anthophyllit, tremolit og aktinolit. Hver har sin egen særlige struktur og kemiske sammensætning.
Når vi taler om asbest, taler vi ikke om grænseværdier. Enten er det der – eller også er det der ikke.
Sådan lyder den gængse opfattelse, men virkeligheden er mere kompleks.

Når materialet gør analysen sværere

Asbest har været brugt i alt fra tagplader og rørisolering til fliseklæb, maling, fuger, lim og gulvbelægning. Mængden af asbest i de forskellige materialer kan variere - fra under 0,001% til over 90%. Særligt i de prøver hvor koncentrationen af asbest er lav eller materialet er komplekst (for eksempel tagpap) har det betydning for matriceusikkerheden. For at forstå matriceusikkerheden er vi nødt til at gå lidt dybere ned i asbestanalysen.

I modsætning til klassiske kemiske analyser, hvor vi ofte arbejder med en opløsning og måler en koncentration direkte, handler asbestanalyse om at identificere tilstedeværelsen af fibre i faste materialer.

Asbestanalysen bliver særligt mere kompleks, når:

  • Fibrene kan være meget små eller fragmenterede.
  • Fibrene kan være bundet ind i en kompleks matrix (såsom lim, maling, cement).
  • Prøvens sammensætning og tilstand kan skjule eller ødelægge fibrene

Derfor er prøveforberedelse og valget af analysemetode helt afgørende for resultatets kvalitet.

TEM – den mest avancerede metode til asbestanalyse

TEM (transmissionselektronmikroskopi) er den mest avancerede og pålidelige asbest analysemetode, vi har til rådighed. TEM analysen er baseret på brug af elektroner som har langt kortere bølgelængde end synligt lys. Det giver en opløsning, der er op til 1000 gange højere end et almindeligt lysmikroskop. Dermed er det muligt at identificere selv de tyndeste asbestfibre.

Før analysen kan laves, skal prøven forbehandles omhyggeligt. Det indebærer blandt andet fysisk, kemisk og mekanisk forbehandling. Det rensede materiale overføres til et meget tyndt gitter og analyseres herefter i TEM-instrumentet.

I kombination med TEM bruges EDS (energydispersiv røntgenspektroskopi), som måler den karakteristiske røntgenstråling fra fibrene og identificere deres kemiske sammensætning. På den måde kan asbesttypen bestemmes – for eksempel om det er chrysotil eller amosit.

Med TEM får vi ikke blot høj opløsning og præcis fiberidentifikation, men også mulighed for kemisk analyse og en markant lavere detektionsgrænse i forhold til lysmikroskopering. Vigtigst af alt, så minimeres matriceusikkerheden, da prøveforberedelsen sikrer en langt mere nøjagtig analyse.

Vil du vide, hvornår TEM er det rette valg – eller hvordan det kan styrke jeres dokumentation og sikkerhed? Så kontakt os her – vi deler gerne vores erfaring.