Betydningen af det 4. rensetrin i byspildevandsdirektivet

I denne artikel får du et indblik i, hvad det 4. rensetrin betyder, og hvilken rolle det spiller i forhold til byspildevandsdirektivet og de danske forsyninger. Du kan læse om de beslutninger, der skal tages for at leve op til kravene – og om, hvordan vi som miljølaboratorium kan bidrage og hjælpe i den proces.

Betydningen af det 4. rensetrin i moderne spildevandsbehandling
I november 2024 vedtog EU en revideret version af byspildevandsdirektivet - formålet med den nye version er at beskytte miljøet og folkesundheden ved at reducere mængden af miljøfarlige stoffer. Større europæiske forsyninger skal implementere det 4. rensetrin inden 2033.

Direktivet skærper kravene for miljøfremmede stoffer i spildevandet: Fremover skal de 12 prioriterede stoffer beskrevet i direktivet reduceres med minimum 80% inden det bliver udledt i åer, søer og havet, hvis renseanlægget er større end 150.000 personækvivalenter.

De traditionelle renseanlæg har i dag 3 rensetrin:

1. Mekanisk
2. biologisk
3. og kemisk rensning.

Det har vist ikke at være tilstrækkelige til at reducere miljøfremmede stoffer (MFS) fra spildevandet. Derfor bliver det 4. rensetrin tilføjet. Det er op til den enkelte forsyning at beslutte, hvilken type rensning, de vil benytte. I Danmark har vi primært arbejdet med 2 løsninger:

1. Forskellige varianter af ozonering i kombination med aktivt kul
2. eller tilføjelse af endnu en biologisk rensning.

Det 4. rensetrin bliver dermed en ekstra renseproces, som sker, efter spildevandet er ankommet til renseanlægget fra det omkringliggende opland – uanset om vandet kommer fra private husstande, hospitaler, medicinalvirksomheder eller anden industri. Rensningen kræver nye og avancerede teknikker, der kan fjerne blandt andet medicinrester, pesticider, mikroplast og hormonforstyrrende stoffer.

For at få kortlagt hvilke miljøfremmede stoffer, der er i spildevandet, er mange renseanlæg derfor gået i gang med at undersøge deres spildevand for et bredt spænd af miljøfremmede stoffer og tester samtidig nye renseteknologier for at få indblik renseeffekten.

Teknologiske fremskridt i det 4. rensetrin

Nogle renseanlæg anvender én eller flere processer for at opnå kravene beskrevet i direktivet. Nedenfor kan du se eksempler på nogle af disse teknologier – og hvor effektive de er til at reducere miljøfremmede stoffer i spildevandet:  

• Ozonering: Ved ozonering anvendes oxidationsmidlet ozon (O₃) til at nedbryde organiske forbindelser, hvilket resulterer i nedbrydningsprodukter, der har en reduceret økologisk og toksikologisk påvirkning på det omgivende miljø.
• Aktivt kul: Aktivt kul er en porøs kultype, som ved hjælp af dets fysiske egenskaber binder de miljøfremmede stoffer til kullets overflade. Når kullet er mættet, mister det sin renseeffekt, og kan herefter ofte genanvendes gennem en genaktiveringsproces.
  Der findes to typer aktivt kul:

• GAC (granuleret aktivt kul): Kan bruges som et filter, som spildevandet kan løbe igennem og opfange miljøfremmede stoffer.

• PAC (pulveriseret aktivt kul): Kan tilføjes direkte i spildevandet og opfanger de forbipasserende miljøfremmede stoffer.

• Membranfiltrering: Her bruges en halvgennemtrængelig membran til at fjerne miljøfremmede stoffer fra spildevandet. Vandet bliver ledt gennem membranens poreåbninger, der fungerer som en barriere for de miljøfremmede stoffer. Der kan bruges forskellige membrantyper, såsom nanofiltrering, som kun tillader mindre stoffer at passere, eller mikrofiltrering, som tillader større partikler at passere. Den optimale membran afhænger af de specifikke krav og målsætninger for rensningsprocessen

Direktivet fastsætter, at mindst 80 % af omkostningerne ved implementering og vedligeholdelse af det fjerde rensetrin skal finansieres gennem et øget producentansvar for lægemiddel- og kosmetikindustrien. Det indebærer, at producenter indenfor denne industri bærer det økonomiske ansvar for restprodukterne, der ledes til anlæggene og behandles i spildevandsrensningen

Dokumentation af renseeffekten: Monitorering af de 12 prioriterede stoffer

For at sikre, at forsyningerne lever op til kravet om en reduktion på 80% af de miljøfremmede stoffer i det 4. rensetrin, er der blevet vedtaget 12 prioriterede miljøfremmede stoffer, som skal bruges som markører for renseeffekten mellem forsyningerne og deres metoder. Derfor skal forsyningerne med en regelmæssighed, der afgøres af størrelsen på anlægget, have prøveudtaget og analyseret for disse stoffer ved flow- eller tidsproportionale prøver, over en periode på 48 timer for at påvise, at de lever op til direktivets krav.

Direktivet har opdelt de prioriterede stoffer i 2 kategorier: Kategori 1 stoffer – stoffer som meget nemt kan behandles, og kategori 2 stoffer – stoffer som nemt kan bortskaffes.
Den procentvise nedbringelse skal beregnes for minimum 6 af de 12 prioriterede stoffer, og der skal benyttes dobbelt så mange stoffer i kategori 1 som i 2. Hvis forsyningen ikke kan måle høje nok koncentrationer af mindst 6 stoffer, er det myndigheden, der vælger andre relevante stoffer til beregningen.

De 12 prioriterede stoffer er:

Kategori 1

1. Amisulprid (CAS nr. 71675-85-9)
2. Carbamazepine (CAS nr. 298-46-4)
3. Citalopram (CAS nr. 59729-33-8)
4. Clarithromycin (CAS nr. 81103-11-9)
5. Diclofenac (CAS nr. 15307-86-5)
6. Hydrochlorothiazide (CAS nr. 58-93-5)
7. Metoprolol (CAS nr. 37350-58-6)
8. Venlafaxine (CAS nr. 93413-69-5)

Kategori 2

1. Benzotriazole (CAS nr. 95-14-7)
2. Candesartan (CAS nr. 139481-59-7)
3. Irbesartan (CAS nr. 138402-11-6)
4. Blanding af 4-Methylbenzotriazole (CAS nr. 29878-31-7) og 6-Methylbenzotriazole (CAS nr. 136-85-6)

Sådan kan vi støtte jeres vandrensningsprojekter

Det kommende byspildevandsdirektiv stiller nye krav til dokumentation og analyser – blandt andet i forhold til miljøfremmedestoffer i spildevand og slam.

Derfor har vi udviklet et analysetilbud, der dækker de 12 prioriterede stoffer, og vi tilbyder 48 timers prøveudtagning. Derudover har vi pakkeløsninger til analyser af mikroplast, PFAS, pesticider, non-target analyserog medicinrester. Det betyder, at vi kan hjælpe dig og din virksomhed i arbejdet med at leve op til de nye krav og sikre et godt grundlag for bæredygtige løsninger.

Du kan læse mere om spildevandsanalyser her.


Denne artikel er skrevet af Benjamin Hedegaard Rasmussen. 

Webinarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev