Sporgasmålinger med PFT-metoden – forstå luftskifte og transport af forurening
Sporgasmålinger er et centralt værktøj, når du vil forstå, hvordan luft bevæger sig i bygninger, og hvordan forurening transporteres fra ét rum til et andet. Metoden gør det muligt at dokumentere luftskiftet – altså hvor mange gange luften i et rum udskiftes pr. time – og samtidig undersøge, om forurening fra en kilde spreder sig til andre zoner i bygningen.
Til dette kan du bruge PFT-metoden (PerFluorcarbon Tracer), hvor perfluorcarboner bliver brugt som sporgasser. Disse stoffer er kemisk inerte, stabile over tid og uden sundhedsmæssig betydning i de lave koncentrationer, der bruges i målingerne. Gasserne udsendes med en kendt og konstant rate fra små kilder (permeationsrør), og koncentrationen i luften registreres med passive opsamlere.
Efter laboratorieanalysen af samplernes indhold kan luftskiftet beregnes ved hjælp af en stofbalanceligning, hvor kildestyrken sættes i forhold til den målte gennemsnitskoncentration og rummets volumen. På den måde får du et repræsentativt gennemsnit for ventilationen i rummet over hele måleperioden på typisk 2 uger, hvilket giver et mere retvisende billede end korttidsmålinger, der kan være påvirket af øjeblikkelige udsving i brugen af bygningen.
Vurdering af luftskifte
Et beregnet luftskifte kan bruges til at vurdere, om ventilationen er tilstrækkelig i forhold til gældende krav eller anbefalinger. Bygningsreglementet foreskriver for eksempel et minimumsluftskifte på 0,5 gange pr. time i boliger. Hvis PFT-målingen viser lavere værdier, kan det være tegn på utilstrækkelig ventilation og et behov for tiltag. Omvendt kan et meget højt luftskifte indikere energitab og give anledning til overvejelse af energibesparende forbedringer.
Metoden kan også udvides til flere zoner ved at anvende forskellige sporgasser samtidigt. Det giver mulighed for at undersøge, hvordan luft strømmer mellem rum eller etager, og dermed kortlægge uønskede forbindelser, f.eks. mellem kældre, tekniske rum eller produktionslokaler og beboelsesområder.
Transport af forurening
Ud over at vurdere ventilation kan PFT-metoden anvendes til at kvantificere transporten af forurening mellem forskellige zoner i en bygning. I en såkaldt 2-zonemodel betragtes f.eks. et renseri som én zone og en overliggende lejlighed som en anden. Ved at bruge forskellige sporgasser i hver zone kan man beregne fluxen – den mængde luft, der faktisk bevæger sig mellem zonerne – og dermed vurdere, hvor stor en del af en eventuel forurening i lejligheden der stammer fra renseriet.
Danske laboratorie- og feltforsøg har vist, at metoden giver pålidelige resultater og kan bruges under realistiske forhold. Målinger har blandt andet dokumenteret, at den diffusive transport gennem selve etageadskillelsen kun udgør en lille del af den samlede transport, og at hovedparten skyldes luftstrømme gennem utætheder, rørgennemføringer og lignende.
Et robust værktøj
Fordelen ved PFT-metoden er dens robusthed: Målingerne kan gennemføres, mens bygningen er i normal drift, og de repræsenterer den faktiske situation over en længere tidsperiode. Metoden har en høj reproducerbarhed, og samplerne kan anvendes i op til 14 dage uden mætningsproblemer.
Sporgasmålinger er derfor et vigtigt redskab, når du ønsker at forstå sammenhængen mellem ventilation, forurening og indeklima. Målingerne giver både rådgivere, bygningsejere og myndigheder et solidt beslutningsgrundlag, hvad enten målet er at forbedre ventilationen, dokumentere effekten af tekniske tiltag eller sikre, at indeklimaet lever op til gældende standarder.
Du kan læse mere om luftskifte og indeklimamålinger i bygninger her.
