Indlevering af drikkevandsprøver efter 10. september 2025, hvis du selv udtager dem

Instruksen gælder for dig, der selv udtager drikkevandprøver til analyse for kimtal 22°C og/eller 37°C.
Baggrund for ændring i opbevaringstid for prøver til analyse for kimtal 22°C og 37°C
Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for kemiske og mikrobiologiske miljømålinger har skærpet kravene til analyse for kimtal ved 22°C og 37°C. Det betyder, at opbevaringstiden mellem prøvetagning og analyse ændres for drikkevand. Ændringen sker på baggrund af Referencelaboratoriets faglige vurdering og er et resultat af harmonisering af dansk praksis med internationale standarder.
Den maksimale opbevaringstid for drikkevandsprøver til analyse af kimtal ved både 22°C og 37°C bliver reduceret fra 24 timer til 12 timer. Det betyder, at der maksimalt må gå 12 timer fra prøven er udtaget, til den er sat i gang på laboratoriet for at overholde kvalitetsbekendtgørelsens krav.
Hvad betyder det for dig som kunde?
Drikkevandsprøver til kimtalsanalyse skal fremover være igangsat på laboratoriet senest 12 timer efter prøvetagning.
Det kan derfor blive nødvendigt at tilpasse logistik og planlægning af prøvetagning, især ved prøver, som bliver udtaget tidligt på dagen.
Bestilling af køletasker med emballage
Alle bestillinger af emballage skal sendes til rentvand@etn.eurofins.com
Bestilling af afhentning
Bestilling af afhentning skal foretages telefonisk på tlf.: 7022 4256.
Hvordan skal prøver indleveres pr. den 10. september 2025?
Ændringen gælder fra og med 10. september 2025.
Hvad betyder det for dig som kunde?
Drikkevandsprøver til kimtalsanalyse skal fremover være igangsat på laboratoriet senest 12 timer efter prøvetagning. Hvis du selv udtager prøverne, skal du sikre, at de er fremme ved laboratoriet senest 10 timer efter prøvetagning.
Det kan derfor blive nødvendigt at tilpasse logistik og planlægning af prøvetagning, især ved prøver, som bliver udtaget tidligt på dagen.
Hvordan skal prøver indleveres efter den 9. september 2025?
Prøver, som du selv udtager, kan indleveres på vores laboratorium i Ishøj (Sjælland) eller i Vejen (Jylland og Fyn). Der må ikke udtages prøver før kl. 07.30, på grund af opbevaringstiden.
Prøver udtaget mellem kl. 07.30 og kl. 11:
Disse prøver skal fragtes direkte til et af vores laboratorier. Du kan enten:
- Selv aflevere dem på laboratoriet eller
- bestille en direkte transport (denne transport vil blive faktureret).
- Prøverne skal ankomme på laboratoriet senest kl. 16.00
Prøver udtaget efter kl. 11:
Disse prøver kan sendes med den normale transport, som du plejer at bruge.
Alternativt kan du selv aflevere dem på vores laboratorium i Ishøj eller Vejen senest kl. 16.
Mærkning af prøver
Når du modtager køletaske med emballage, er der vedlagt hvide mærkater, som du skal notere prøvetagningstidspunkt på og sætte på emballagen, så vi kan se, hvornår du har udtaget prøven. Køletasken du modtager er mærket med rød hastetape på låget og en hvid mærkat, der er klistret på køletasken. Denne mærkning må ikke ændres.
Brug Eurofins Mobilapp
Hvis du jævnligt udtager prøver, anbefaler vi, at du bruger Eurofins Mobilapp til at oprette prøver, da det er med til at sikre, at vi kan modtage og håndtere prøverne hurtigst muligt.
Hvis du ønsker en brugermanual eller har brug for hjælp til oprettelse af prøver og bestillinger på Eurofins Mobilapp, skal du kontakte kundecenteret på: rentvand@etn.eurofins.com
Vedrører det mine prøver?
Ja. Eurofins Miljø Vand A/S følger altid de analytiske krav, der er fastsat i Kvalitetsbekendtgørelsen. Det betyder, at du som kunde er sikret analyser af højeste kvalitet – hver gang.