JavaScript is disabled. Please enable to continue!

Mobile search icon
Analyser og målinger >> Bygningsmaterialer >> Chlorerede paraffiner

Chlorerede paraffiner - sådan kan vi hjælpe dig med at identificere dem

Sidebar Image

Chlorerede paraffiner er en gruppe kemiske stoffer, der blev brugt bredt i byggeindustrien frem til begyndelsen af 2000’erne. De blev i mange tilfælde anvendt som erstatning for PCB, efter at brugen af PCB blev forbudt i Danmark i 1977. Brugen af de klorerede paraffiner i byggevareindustrien startede tilbage i 1930’erne

Chlorerede paraffiner inddeles typisk i tre hovedkategorier baseret på molekylkædelængde:

  • Kortkædede (SCCP, C10–C13)
  • Mellemkædede (MCCP, C14–C17)
  • Langkædede (LCCP, C18–C30)

Især de kort- og mellemkædede chlorerede paraffiner (SCCP, MCCP) er problematiske og er optaget på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer.


Hvor findes chlorerede paraffiner i byggeriet?

Chlorerede paraffiner har været anvendt siden 1930’erne og blev udbredt i byggematerialer i anden halvdel af det 20. århundrede. På grund af deres blødgørende og brandhæmmende egenskaber har de fundet anvendelse i en række produkter, herunder:

  • Elastiske fugemasser, særligt omkring døre og vinduer
  • Rustbeskyttende maling og overfladebehandlinger
  • Isolerede kabler og elektriske komponenter
  • Plastprodukter og visse former for tætningsmidler

Selvom direkte anvendelse ikke længere finder sted i Danmark, forekommer chlorerede paraffiner stadig i mange ældre bygninger – og kan udgøre en risiko ved renovering og nedrivning, hvis de ikke identificeres og håndteres korrekt.


Hvorfor måle for chlorerede paraffiner?

Ved ombygning, renovering eller nedrivning er det vigtigt at få klarlagt, om byggematerialerne indeholder chlorerede paraffiner – især de kort- og mellemkædede typer. Disse stoffer kan frigives til omgivelserne, spredes til omkringliggende materialer og give anledning til sundheds- og miljøproblemer, hvis de ikke håndteres korrekt.

Da chlorerede paraffiner ikke er synlige eller kan identificeres ved øjet alene, kræves der en kemisk analyse for at vurdere, om – og i hvilken koncentration – de er til stede.


Hvordan kan vi hjælpe dig?

Hos Eurofins Miljø tilbyder vi både screening og fuld analyse af chlorerede paraffiner i bygningsmaterialer. Vores laboratorieanalyser udføres med præcision og kan anvendes som dokumentation i forbindelse med både kortlægning, arbejdsmiljøvurdering og affaldshåndtering.

Vi kan hjælpe dig med at:

  • Identificere forekomst og type af chlorerede paraffiner i materialer som fugemasser, maling og kabler
  • Skelne mellem kortkædede og mellemkædede chlorparaffiner – så du får et detaljeret billede af stoffernes karakter og risikoniveau
  • Foretage screeningsanalyser som et indledende overblik, samt fulde kvantitative analyser hvor der er behov for præcis dokumentation
  • Levere dokumentation, som kan indgå i udbudsmateriale, myndighedsansøgninger og miljøvurderinger

Ved at analysere for chlorerede paraffiner i den tidlige fase af et bygge- eller renoveringsprojekt, kan du undgå dyre forsinkelser, sikre korrekt affaldssortering og beskytte både miljø og arbejdsmiljø.

Kontakt os for at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe med analyser af chlorerede paraffiner.

Lisa Ørsnes Førby

Lisa Ørsnes Førby
Salgskoordinator
20 64 31 75
Andreas Andersen-Karger

Andreas Andersen-Karger
Kunderådgiver
26 86 36 85
Andreas Vestergård Svendsen

Andreas Vestergård Andersen
PT på barsel
Kunderådgiver
98 21 32 00

 

Gry Sander Janniche

Gry Sander Janniche 
Laboratoriechef - Ishøj
60 20 59 12
GrySander.Janniche
@etn.eurofins.com

 

Hanne Sadolin

Hanne Sadolin
Afdelingsleder og
bussiness development director
60 67 32 07