PFAS i luft


PFAS (per- og polyfluoralkylstoffer) er en stor gruppe syntetiske kemikalier, som gennem mange årtier har været anvendt i både industrielle processer og forbrugerprodukter. Stofferne er kendt for deres særlige egenskaber, blandt andet evnen til at afvise vand, fedt og smuds, hvilket har gjort dem populære i alt fra tekstiler og emballage til brandslukningsskum og tekniske anvendelser. Samtidig er PFAS meget stabile og vanskelige at nedbryde, hvilket betyder, at de kan ophobes i miljøet og transporteres over store afstande.
PFAS i luft
Selvom PFAS traditionelt har været forbundet med forurening i jord og vand, er der i dag stigende fokus på, at PFAS også kan forekomme i luft, ikke kun i fra afkasts. PFAS kan både findes i atmosfæren udendørs, poreluft, og i indeluft, hvor de kan indåndes som en del af den daglige eksponering.
I luft kan PFAS forekomme både som gasformige forbindelser og bundet til partikler som støv eller aerosoler. Hvilken form stofferne optræder i afhænger af deres kemiske egenskaber, da nogle PFAS er relativt flygtige, mens andre primært transporteres sammen med partikler. Målinger har vist, at PFAS kan påvises i atmosfæren og i nedbør, hvilket understøtter, at luft fungerer som en transportvej for spredning i miljøet.
Kilder til PFAS i luft
PFAS i luft kan stamme fra en række forskellige kilder. Udendørs kan stofferne blandt andet frigives fra historiske og aktuelle aktiviteter som brug af brandslukningsskum, industrielle processer eller håndtering af PFAS-holdige materialer. Derudover kan PFAS spredes sekundært fra forurenet jord og vand, hvorfra de transporteres videre via luften.
Indendørs kan PFAS frigives fra materialer og produkter i bygninger, eksempelvis tekstiler, tæpper, møbler og forskellige typer overfladebehandling. Studier viser, at koncentrationen i indeluft ofte hænger sammen med indholdet af PFAS i støv og materialer i rummet, hvilket gør indeklimaet til et relevant fokusområde i vurdering af eksponering.
PFAS i indeluft, afkast og poreluft
Inden for luftområdet skelnes der typisk mellem PFAS i indeluft, PFAS fra afkast og PFAS i poreluft. Indeluft dækker over luftmiljøet i bygninger og relaterer sig primært til emissioner fra materialer, inventar og aktiviteter i bygningen.
PFAS fra afkast omfatter udledning til udeluft fra fx industrielle processer, rensningsanlæg eller andre tekniske installationer. Her kan PFAS forekomme enten som gasformige forbindelser eller bundet til partikler, afhængigt af kildens karakter og de specifikke stoffers egenskaber.
Poreluft refererer til luften i jorden og kan være relevant i områder med PFAS-forurening i jord og grundvand. I sådanne tilfælde kan der opstå overvejelser om, hvorvidt PFAS kan transporteres fra jorden og ind i bygninger og dermed potentielt påvirke indeklimaet. Dette er dog et område, hvor forståelsen stadig er under udvikling, og hvor der fortsat pågår forskning og metodeudvikling.
Eksponering og betydning
Mennesker kan blive udsat for PFAS gennem flere forskellige veje, herunder via fødevarer, drikkevand, kontakt med produkter samt indånding af luft og støv. Indånding betragtes i dag som en potentiel eksponeringsvej, særligt i indendørs miljøer, hvor visse PFAS-forbindelser kan forekomme i målbare koncentrationer.
Da PFAS er meget persistente og kan ophobes i både miljø og mennesker, er selv relativt lave koncentrationer relevante i et langsigtet perspektiv. Dette er en væsentlig årsag til den stigende opmærksomhed på PFAS i luft som supplement til de mere velkendte medier som vand og jord.
Et område i udvikling
PFAS i luft er fortsat et område i udvikling, hvor både datagrundlag, analysemetoder og forståelse af eksponering løbende forbedres. Der er i stigende grad fokus på, hvornår det er relevant at inkludere luftmålinger i miljø- og arbejdsmiljøvurderinger, og hvordan resultaterne skal anvendes i praksis.
Du kan læse mere om indeklima her.
