Analyser for PFAS i Fødevarer og Drikkevarer

Analyser for PFAS i Fødevarer og Drikkevarer

Læs vores nyeste opdateringer om PFAS og om de nye PFAS grænseværdier fra EU HER.

Eurofins Steins Laboratorium A/S, tilbyder at teste fødevarer for indhold af PFAS/PFOS i blandt andet kød, æg, mælk, fisk, skaldyr, frugt og grønt, foder og landbrugsafgrøder. Vi tilbyder desuden i Eurofins Milk Testing A/S at teste blod fra levende dyr og kreaturer før slagtning.

Vores akkrediterede laboratorier kan analysere for forekomsten af omkring 50 PFAS-stoffer i hele fødevareforsyningskæden fra jord og hav til bord. Vores laboratorier har gennem en årrække optimeret på metoden, så vi kan tilbyde meget lave kvantificeringsgrænser for disse analyser. Eurofins Miljø kan hjælpe med test af grundvand, drikkevand og jord.

Vores analysemetoder kan måle på forekomsten af PFAS med en kvantificeringsgrænse (LOQ) helt ned til 10ng/kg. Dermed får du det bedst mulige billede af indholdet af PFAS ved at bestille en af vores analysepakker.

Se skema, for mere info om vores forskellige prøvetyper.

Kontakt Kundeservice eller Salg

Kontakt os allerede nu og hør mere om hvilke PFAS-undersøgelser vi kan tilbyde for jeres produkter, så du kan få viden om din virksomheds risiko for problemer relateret til PFAS forurening af jeres råvarer og produkter.

Baggrund for Fluorstoffer

Af:
Steffen Adrup Benné & Esben Kongsgaard Jensen

PFAS (også kald​et fluorerede stoffer eller perfluorerede forbindelser) er en stor gruppe af såkaldte per- og polyfluoroforbindelser (perfluoroalkylated substances, PFAS). Gruppen omfatter bl.a. PFOS (perfluorooctansulfonsyre), PFOA (perfluorooctansyre) og en lang række øvrige fluorerede forbindelser.

Højfluorerede stoffer (PFAS) har mange anvendelsesmuligheder, bl.a. i brandslukningsskum, imprægnering af papir og tekstiler, i produkter inden for ingeniør-, foto- og elektronikindustrien (f.eks. metalbelægning, hydrauliske væsker), og som råmateriale til non-stick materialer, plast osv.).

PFAS forekommer både i form af mono- og polymerer. Det er monomererne, der er af primær betydning i miljøet. Produktionen af de to "klassiske" PFAS-stoffer; PFOS (perfluoroctansulfonat) og PFOA (perfluoroctansyre), begge med 8 kulstof-forbindelser, begyndte allerede i 1940'erne. Begge stofferne er persistente med meget lange nedbrydningstider. Både i USA og i EU er der stor fokus på PFAS-holdige produkter – og det forventes at der i den kommende periode vil komme endnu mere fokus på området.

I Danmark

I Danmark er der fundet PFAS i blandt andet grundvand, drikkevand, jord og forskellige fødevarer og der er igangsat en række undersøgelser, der skal belyse problemets omfang.

Der er i dag identificeret mere end 5.000 forskellige PFAS-forbindelser, men EU’s fødevaresikkerhedsagentur ”The European Food Safety Authority (EFSA)” har, indtil nu, kun fastsat grænseværdier for 4 af forbindelserne: PFOA, PFOS, PFNA, PFHxS - med en grænseværdi (Total Weekly Intake, TWI) for totalindholdet på 4,4 ng/kg kropsvægt. Det betyder at et barn på 10 kg må indtage op til 44 ng om ugen, mens en voksen på 80 kg må indtage op til 352 ng om ugen.

Et nanogram er en milliardendedel gram (0,000000001 g). 

Grænseværdier

Grænseværdien for den enkelte fødevare beregnes derfor på baggrund af mængden af fødevarer der forventes indtaget om ugen. Eksempelvis er der lavere grænseværdi for rejer end for oksekød, da man næppe spiser lige store mængder af de to fødevarer i løbet af en uge. EFSA konkluderer, at vores indtag af PFOS og PFOA for en betydelig del af den europæiske befolkning overstiger grænseværdien.

PFAS sættes i forbindelse med en række sundhedsskadelige risikoer, f.eks. kan det have indflydelse på skjoldbruskkirtel, lever og fedtstofskifte. Desuden kan hormonsystemet og immunsystemet påvirkes af langvarig eksponering.