JavaScript is disabled. Please enable to continue!

Mobile search icon
Gratis viden >> "Forstå" >> Forstå præstationsprøvninger

Forstå præstastionsprøvninger

Sidebar Image

Hvad er præstationsprøvninger

Hvad er en laboratorie præstationsprøvning?

En præstationsprøvning er en proces, hvor laboratorier deltager i en ekstern evaluering af deres analytiske ydeevne og kvalitetssikringssystemer. Formålet med præstationsprøvninger er at teste og sikre, at laboratorier generelt set præsterer ensartede måleresultater med de anvendte og anbefalede analysemetoder.

Eurofins tilbyder præstationsprøvninger inden for forskellige matricer og måleområder – blandt andet af spildevand (indløb, udløb samt syntetisk spildevand), geotekniske analyser samt prøvetagning i luftemission.

I denne video kan du blive klogere på, hvad præstationsprøvninger kan bruges til:

 

Hvorfor deltager laboratorier i præstationsprøvninger?

I ISO 17025 angives præstationsprøvninger som et værktøj til metodeevaluering og ekstern kvalitetskontrol af opnåede analyseresultater. I ”Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger” angives at laboratorier skal godtgøre deres kompetencer ved så vidt muligt én gang årligt at deltage i præstationsprøvninger for alle anvendte målemetoder.

Præstationsprøvninger skal sikre overholdelse af kravene i bekendtgørelsen og skal for de relevante målinger laves på prøvemateriale, der så vidt muligt repræsenterer laboratoriefremstillede, naturtro prøver med kendt indhold og naturlige miljøprøver.

Præstationsprøvningerne skal være tilrettelagt af akkrediterede organisationer eller nationalt eller internationalt anerkendte organisationer, som opfylder kravene i ISO/IEC 17043 eller andre tilsvarende internationalt accepterede standarder.

Fordelene ved at deltage i præstationsprøvninger

  1. Kvalitetssikring: Præstationsprøvning giver laboratorier mulighed for at vurdere og bekræfte nøjagtigheden, pålideligheden og konsistensen af deres testprocesser og resultater. Ved at sammenligne deres præstation med andre deltagende laboratorier kan de identificere eventuelle svagheder, fejl eller områder, der skal forbedres. Dette bidrager til at opretholde og forbedre kvaliteten af laboratorietest.

  2. Overholdelse og akkreditering: Præstationsprøvning er ofte et krav for laboratorier, der søger akkreditering eller opfylder kravene fra regulerende myndigheder og standarder som f.eks. ISO 17025 (Generelle krav til prøvnings- og kalibreringslaboratoriers kompetence). Deltagelse i præstationsprøvningsprogrammer viser laboratoriets engagement i kvalitetsstyringssystemer og kan hjælpe med at opfylde reguleringskravene.

  3. Evaluering af præstation: Præstationsprøvning giver laboratorier en objektiv måling af deres præstation ved at sammenligne deres resultater med resultaterne fra andre deltagende laboratorier. Det gør det muligt for laboratorier at vurdere deres præstation i forhold til branchestandarder og benchmarks og identificere eventuelle afvigelser eller områder, der kræver opmærksomhed. Denne evaluering kan være værdifuld til at identificere og rette eventuelle fejlkilder eller variationer.

  4. Uddannelse og kompetenceudvikling: Præstationsprøvning kan fungere som et værdifuldt uddannelsesværktøj for laboratoriets personale. Ved at deltage kan medarbejderne få erfaring med et bredere spektrum af prøver og testscenarier, hvilket forbedrer deres tekniske færdigheder og viden. Det fremmer kontinuerlig læring, opmuntrer til bedste praksis og understøtter faglig udvikling inden for laboratoriet.

  5. Tillid og troværdighed: Præstationsprøvning kan øge laboratoriets tillid og troværdighed i deres testresultater. Ved at demonstrere dygtighed og nøjagtighed i deres testprocesser kan laboratoriet opbygge tillid hos kunder, myndigheder og andre interessenter. Dette kan føre til øget kundetilfredshed, forbedret omdømme og potentielt tiltrække nye forretningsmuligheder.

Samlet set er deltagelse i præstationsprøvninger afgørende for laboratorier for at opretholde høje standarder for kvalitetssikring og analytisk nøjagtighed. Det medvirker til at beskytte laboratoriets omdømme, sikre troværdighed og levere pålidelige resultater til dets kunder.

Hvordan forløber en præstationsprøvning

I god tid inden præstationsprøvningsdagen bliver prøverne sendt til de tilmeldte laboratorier. Prøverne skal behandles og analyseres på samme måde som alle andre prøver, der analyseres i laboratoriet.

På den fastsatte dato for præstationsprøvningen, igangsættes og analyseres prøverne for de inkluderede parametre i præstationsprøvningen. Deltagerne har typisk 14 dage til at indrapportere deres resultater  efter analyse.

Efter alle resultater er modtaget, behandles deltagernes resultater statistisk og i henhold til kravene i DS/ISO 5725:2019. Når alle data er behandlet,  udarbejdes en rapport til hver deltager, der indeholder en beskrivelse af hvordan de har præsteret. Denne rapport bruges som ekstern kvalitetskontrol af laboratoriets kompetencer.

Det tekniske i en præstationsprøvning

Prøverne til en præstationsprøvning fremstilles, hvor det er muligt, som prøvepar (split level-prøver). Et prøvepar består af to prøver, som er ens eller næsten ens. Forskellen mellem de to prøver i et par er en lille, kendt forskel i koncentration af de parametre, som skal analyseres i prøven. Formålet med denne forskel er at sikre, at laboratoriet ikke ubevidst nærmer to resultater af en dobbeltbestemmelse til hinanden og dermed fremstår med en repeterbarhed, som er for optimistisk. Ved databehandlingen renses resultaterne af prøveparret for den tilsatte forskel (split) og kan derefter behandles som resultatet af en dobbeltbestemmelse.

Senest tre uger efter afleveringsfristen af laboratoriernes resultater ligger rapporten klar på Præstationsprøvningsportalen. Rapporten indeholder laboratoriets indtastede resultater, en nominel værdi for koncentrationen af alle parametre samt en vurdering af, hvorvidt de udsendte prøver var stabile og homogene, og dermed om prøverne kan anses for egnede til at vurdere laboratoriets præstation. Laboratoriets resultater sammenlignes med gennemsnittet for alle deltagere og laboratoriets afvigelse fra nominel værdi og standardafvigelse (mål for repeterbarheden) er beregnet. Disse værdier kan af laboratoriet sammenlignes med myndighedskrav og laboratoriets egne specifikationer for analysekvalitet. I rapporten sammenlignes resultaterne med krav til analysekvalitet i dansk lovgivning.

Ved vurdering af analysekvaliteten tages der udgangspunkt i Miljøministeriets ”Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger”, kaldet kvalitetsbekendtgørelsen. I kvalitetsbekendtgørelsen stilles der ved den eksterne kvalitetskontrol (præstationsprøvninger/interkalibrering) krav til beregning af et score, der illustrerer afvigelse fra nominel værdi. I afrapporteringen anvendes Z-score,der beregnes sådan:
Standardafvigelse

hvor:
x er resultatet af laboratoriets måleresultat

μ er den nominelle værdi i prøven

Standardafvigelsen er standardafvigelse til vurdering af præstation

Kriterier for præstation for Z-score:

|z| ≤ 2: tilfredsstillende overensstemmelse mellem laboratoriets måling og den nominelle værdi

2 < |z| < 3: tvivlsom overensstemmelse

|z| ≥ 3: utilfredsstillende overensstemmelse

For hver parameter findes desuden et ark med de beregnede statistiske parametre for den generelle analysekvalitet og en figur, som viser alle deltagernes resultater grafisk. Databehandlingen foretages i henhold til DS/ISO 5725-2:2019, ”Nøjagtighed (korrekthed og præcision) af målemetoder og ­resultater”.


Du kan læse mere om præstationsprøvninger her.