Asbest
Asbest er en fælles betegnelse for naturligt forekommende silikatbaserede mineraler, der danner lange, tynde, fleksible fibre. Asbest dannes naturligt i visse bjergarter gennem metamorfe processer. Metamorfose er en proces, hvor bjergarter ændrer sig i sammensætning, struktur og tekstur på grund af ændrede fysiske og kemiske forhold. Asbestfibre dannes, når mineraler med en fibros struktur, begynder at krystallisere og danne disse lange, tynde tråde eller fibre.
I denne artikel kan du blive klogere på de forskellige former for asbest, lovgivning om asbesten og ikke mindst hvordan det er muligt at analysere for asbest i forskellige materialer.
Asbesttyper
Der findes mange forskellige grupper af silikatbaserede mineraler, imidlertid er det kun to grupper der defineres som asbest, nemlig serpentiner og amfiboler.
Chrysotil, også kaldet hvid asbest, hører, som det eneste asbestmineral, under gruppen af serpentiner. Chrysotil adskiller sig fra andre typer af asbest, både i morfologi og kemisk sammensætning, og har den kemiske struktur Mg3Si2O5(OH)4. Chrysotil minder, rent morfologisk, om spindelvæv eller uldlignende fibre, som er lange, fleksible fibre, der ofte findes i større bunder, da de snor sig om hinanden. Chrysotil er den mest anvendte type af asbest på grund af dets egenskaber: Stor modstandsdygtighed og styrke samt fleksibiliteten i fibrene.
Den anden gruppe af asbestfibre, amfiboler, dækker over 5 varianter af asbestfibre nemlig amosite, anthophyllite, crocidolit, tremolit og actinolit. De 5 varianter har forskellige morfologiske og kemiske egenskaber. Fælles for amfiboler er, at de består af dobbeltkædede silikater, og at de er lange, ufleksible fibre, som ofte er stærkt bundet. I laboratoriet anvender vi samme RI-væske til anthophyllite og tremolit, og derfor vil der fremgå anthophyllite/tremolit på analyserapporten.
Asbestholdige mineraler er udbredt i jordens skorpe, og geografisk set findes der store mængder af asbest i lande som Rusland, Canada, Kina, Brasilien og Kasakhstan foruden Sydamerika og Afrika. Disse lande og områder har et betydeligt antal af asbestminer, hvorfra der er udvundet store mængder af asbest gennem tiden. I de tidlige dage brugte minearbejdere mejsler, skovle, hammere og andre værktøjer til at udvinde asbest, hvilket har udsat mange minearbejdere for en stor mængde asbeststøv. Det er veldokumentet, at der er en sammenhæng mellem indånding af asbestfibre og tilfælde af asbestrelatede sygdomme, såsom asbestose. Moderne minedriftsmetoder bruger i højere grad teknologiske løsninger, og selvom der er stor fokus på at asbest er sundhedsfarligt, så udvindes der stadigvæk asbest den dag i dag.
Asbestmuseum i Rotterdam
Synet på asbest har ændret sig over tid, og før man kendte til sundhedsfarerne ved asbest, blev det brugt i en lang række materialer. I Rotterdam er der et asbestmuseum, som udstiller mere end 4.500 materialer indeholdende asbest – og det er ikke kun med de materialer, som vi ofte forbinder med asbest. For eksempel er der udstillet chokoladeforme, make-up artikler, gasmasker mv. som alle indeholder asbest.
Museet udstiller også en cigaret af mærket "Kent Micronite". Micronit filteret er fremstillet af komprimerede asbestfibre af typen crocidolit, som også kaldes blå asbest. I markedsføringen blev der lagt vægt på at micronite filteret havde en højteknologisk sikkerhedsfunktion, som kunne reducere mængden af indåndede sodpartikler. Ved rygning af Kent cigaretterne blev rygeren udsat for direkte eksponering af asbest, som kan give en øget risiko for asbestrelaterede sygdomme.
Museet udstiller også en tegneserie fra Marvel Comics-universet om den fiktive superskurk Asbestos Man. Han optrådte første gang i "Stranges Tales" i 1963. Hans navn er Asbestos Man, og hans dragt er lavet af asbestholdigt materiale, som var populært i bygningsmaterialer og andre industrielle anvendelser på det tidspunkt. Hans superkræfter var, at han kunne modstå flammer og varme samt at fyre med ild og skabe brand.
Asbestos Man repræsenterer en tid, hvor asbest var anset som et nyttigt materiale med mange gode egenskaber.
I dag ved vi, at der findes flere asbestbetingede sygdomme. Det er typisk sygdomme i lungerne, såsom asbestose, lungekræft og lungehindekræft, som man kan få, hvis man har indåndet asbestfibre. Sygdommen kommer først til udtryk mange år efter man er blevet udsat for asbest, og man skal være særligt opmærksom, når man arbejder med asbestholdige materialer. Asbestens gode egenskaber har gjort at den har været anvendt i en lang række af bygningsmaterialer, såsom tagbeklædninger, klæb, isoleringsmaterialer mv. I forbindelse med for eksempel nedrivning og renovering af ældre bygninger kan der derfor blive fundet asbest i mange forskellige materialer.
Lovgivning om asbest i Danmark og andre lande
I Danmark fokuserer man på at beskytte arbejdstagernes sundhed, samt at sikre korrekt håndtering og afskaffelse af asbestholdige materialer. Dette er nærmere defineret i BEK nr 807 af 15/06/2023: Bekendtgørelse om asbest i arbejdsmiljøet.
Der er stor fokus på asbest i EU, og Europa-Parlamentet har vedtaget et nyt asbestdirektiv, som indeholder en skærpelse af grænseværdien og krav til metodevalg af asbestanalyser i luft. Det bliver spændende at se hvordan det udvikler sig ift. asbest i bygningsmaterialer, jord og andre matricer.
Analyser af asbest i bygningsmaterialer
Metoden til analyse af asbest i bygningsmaterialer er udarbejdet ud fra NIOSH 9002 (Asbestos by PLM) og HSG 248 (Asbestos: The Analysts' Guide). I Danmark er der ikke krav til metodevalg ved analyse af asbest i bygningsmaterialer, så den mest udbredte analysemetode er analyse vha. et polariserende lysmikroskopi (PLM). Kort fortalt bruger vi et stereomikroskop til at finde fibre med karakteristiske morfologiske egenskaber, og bruger RI-væsker og et polariserende lysmikroskop til at identificere om der er asbestfibre i prøven.
Refraction index (RI) er forholdet mellem lysets hastighed i et vakuum sammenlignet med lysets hastighed i et andet medium, såsom et mineral. Når bølgelængden er den samme i immersionsvæsken (RI-væsken) og fibren vil vi se en farve under dispersion staining settings, hvilket er ét af de steps vi anvender til identifikation af asbestfibre.
Der findes en lang række af fibre, som minder om asbestfibre i deres morfologiske og optiske egenskaber, og derfor er det vigtigt at vi følger alle trin i asbestanalysen for at være sikre på, at vi laver den rigtige identifikation af asbestfibren.
Der er 5 typer af fibre, som minder om Chrysotil, men som ikke er asbestfibre. Det er:
• Polyethylen har været anvendt som erstatning for asbest, og ved finddeling af polyethylen minder det om Chrysotil
• Læderfibre
• Aramidfibre
• Spindelvæv
• Talkum
Der er også asbestfibre, som minder om amfiboler - nemlig wollastonit fibre.
Derfor er det vigtigt, at vi med den metode, vi anvender i dag, kan identificere asbestfibre ud fra deres morfologiske og optiske egenskaber. Ved opvarmning af asbestfibre, i forbindelse med for eksempel brandskader eller hvis asbestfibrene af andre årsager er udsat for høje temperaturer, ændres deres morfologiske og optiske egenskaber. Det betyder blandt andet, at RI-væskerne ikke længere kan bruges til identifikation af asbestfibre, da refraktions indexerne ændrer sig. Derfor kan vi ikke være sikre på, om der er tale om en asbestfiber eller ej. Man skal derfor være ekstra opmærksom, hvis man vil have analyseret asbest, der har været udsat for varme.
Ved PLM metoden er detektionsgrænsen defineret som minimums fibrelængden begrænset af mikroskopets opløsning; 0,3µm. Som beskrevet i NISOH 9002 egner denne metode sig bedst til prøver med ≥1% asbest.
Ved prøver med <1% asbest anbefaler vi at man vælger elektronmikroskopi som transmission elektron mikroskopi (TEM), da man fjerner matriceusikkerheden.
Asbest i andre matricer
Det er også muligt at analysere for asbest i andre matricer – det kan for eksempel være i luft, jord og vand. Det kan du læse mere om her.
Denne artikel er skrevet af Josefine Ipsen, som er Business Unit Manager i vores afdeling for arbejdsmiljø og indeklima. Josefine har tidligere lavet asbestanalyser på vores laboratorium, og har dermed et indgående kendskab til asbest.
