JavaScript is disabled. Please enable to continue!

Mobile search icon
Miljø >> Nyheder >> Ny drikkevandsbekendtgørelse maj 2023

Ny drikkevandsbekendtgørelse - opdateret i juni 2023

Sidebar Image

Da den nye drikkevandsbekendtgørelse ”Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg” BEK nr 504 af 14/05/2023, er trådt i kraft i maj 2023, tilpassede vi naturligvis vores analysepakker, så de matcher de nye kvalitetskrav. Bemærk at bekendtgørelsen er blevet opdateret i juni, og nu hedder BEK nr. 1023 af 29/06/2023. Analysepakkerne er ikke blevet ændret i forbindelse med opdatering i juni.  

Bekendtgørelsen fra maj omfatter både ændringer med udgangspunkt i nationale forhold samt implementering af EU's drikkevandsdirektiv. Alle ændringerne er dermed blevet samlet i den nye bekendtgørelse, og i Eurofins Miljø Vand er vi i fuld gang med at implementere ændringerne i vores systemer.

Blandt andet udvides analysepakken med PFAS fra 12 til 22 PFAS stoffer, kvalitetskravet for Chrom skærpes fra 50 µg/L til 25 µg/L og Antimon, Bor og Selen flyttes til bilag 1 d (Sundhedshensyn).

Bisphenol A, Halogenerede eddikesyrer og Microcystin-LR tilføjes til Bilag 1b. Disse bliver dog ikke automatisk tilføjet programmerne – så husk at bede om disse analyser, hvis du har brug for dem.  

Derudover bliver de tre pesticider, PPU (IN70941), Pentachlorbenzen og LM3 tilføjet, mens disse 9 udgår: Dichlorbenil, MCPA, 2,6-Dichlophenol, Atrazin desethyl-2-hydroxy-, Desethyl-terbutylazin, Atrazin 2-hydroxy-, Simazin 2-hydroxy-, Metribuzin-desamino, og Diuron.

Du kan se de nye analysepakke her.